Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

De bedste lærlinge fik ML-Prisen 2015

De 25 modtagere af ML-Prisen 2015 sammen med Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI, og Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal, hhv. formand og næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

Mandag var Dronningesalen i Den Sorte Diamant pyntet op til fest, da 25 af metalindustriens dygtigste lærlinge modtog en ML-Pris. Blandt deltagerne i hyldesten var Nikolaj Hübbe, balletmester på Det Kongelige Teater, der holdt festtale for prismodtagerne. De talentfulde lærlinge blev også præsenteret for helt anderledes men stadig råt og udfoldet talent i form af den prisbelønnede marimbasolist, Anders Elten, der til daglig er elev på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han optrådte under programpunktet ”Fra ét talent til et andet”.

De 25 lærlinge har alle afsluttet svendeprøven med et 12-tal, men det er ikke kun de faglige evner, der har spillet ind. Også menneskelige kvaliteter bliver vægtet højt i udvælgelsen, og fælles for alle vinderne er, at de også gode kammerater og kolleger. Det er skoler og virksomheder, som i fællesskab indstiller lærlingene til prisen.

Billeder fra ML-Prisen kan downloades her (inkl. portrætter, gruppefotos, fotos af talerne, receptionen mv.)

Læs her historien om personvognsmekaniker og modtager af ML-Prisen 2015, Ditte Brink Kammersgaard 
[Berlingske tirsdag d. 6. oktober 2015]

05/10/2015

Produceret af Adapt A/S