Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Stort fokus på uddannelse i ny overenskomst

(Foto: DI)

Dansk Industri og CO-industri indgik søndag aftale om ny, treårig overenskomst på industriens område. I aftalen er der afsat et historisk stort beløb på 200 millioner kroner blandt andet til at få rykket flere ufaglærte til faglærte.

Efter lange forhandlinger blev arbejdsmarkedets parter søndag enige om ny overenskomst på industriens område. Et centralt punkt i aftalen er et uddannelsesløft af medarbejdere i Danmarks industrivirksomheder. Til dette er der afsat 200 millioner kroner over tre år. Flere ufaglærte skal have svendebrev, og de faglærte skal løbende opkvalificeres.

Industrien mangler faglært arbejdskraft nu, og udfordringen bliver yderligere udtalt i fremtiden. Virksomhederne kommer, ifølge en analyse fra DI, til at mangle 44.000 faglærte medarbejdere frem mod 2025.

Spørgsmål vedrørende overenskomster henvises til de forhandlingsberettigede parter.

13/02/2017

Produceret af Adapt A/S