Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Uddannelseskonsulent søges til Industriens Uddannelser


Vil du være med til at skabe fremtidssikrede uddannelser til industrien og dens medarbejdere?

Hvis ja, så er det dig, vi søger.

Dit ansvar og dine opgaver

Som uddannelseskonsulent er din opgave at afdække industriens uddannelsesbehov og efterfølgende udvikle, markedsføre og implementere relevante erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Du får ansvaret for nogle af de uddannelser, vi arbejder med inden for metalindustriens område. En del af dit arbejde bliver at forberede uddannelsesfaglige oplæg til parterne fra industrien, som du møder i vores udviklingsgrupper. Mellem møderne skal du følge beslutningerne til dørs. Det lykkes for dig, fordi du er kvalitetsbevidst og formår at gøre brug af et relevant netværk af virksomheder, organisationer, tillidsfolk og skoler. Du kommer i mål med dine opgaver, fordi du er resultatorienteret, og fordi du ser dig selv som en del af et ambitiøst team, samtidig med at du er selvstændig og beslutningsdygtig inden for det mandat, du har med dig. 

Din profil

  • Du finder det meningsfyldt og vigtigt at arbejde med uddannelser, der bidrager til udvikling af industrien og dens medarbejdere
  • Du har viden og nysgerrighed om teknik og teknologisk udvikling
  • Du er analytisk og bliver ikke skræmt af tal
  • Du er er skriftlig velfunderet og evner at kommunikere med forskellige målgrupper
  • Du er både initiativrig og dygtig til at afslutte dine opgaver
  • Du trives i et politisk og paritetisk miljø
  • Du har en videregående uddannelse eller en teknisk faglig baggrund
  • Du har flere års relevant erhvervserfaring
  • Du har et bredt netværk og erfaring med erhvervsuddannelser og AMU
  • Du sætter pris på godt kollegaskab, hvor det er naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det

Læs hele jobopslaget her

09/05/2018