Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Fleksibel læring i AMU

Det igangværende TUP-projekt Digital læring i AMU, har nu barslet med en overbygning Fleksibel læring i AMU, som er anden fase, der arbejder videre med erfaringerne fra første fase.

Mercantec og EUC Syd er igen projektejere, og Industriens Uddannelser deltager igen som sparringspartner. Projektet har mekaniker- og dataområdet som faglige omdrejningspunkter, men erfaringerne vil også kunne anvendes på andre områder.

Fleksibel læring i AMU bidrager med to nye væsentlige funktioner: e-tivities og Learning Analytics, som integreres på den online læringsplatform, der blev udviklet i første fase, www.iktiamu.dk.

Med Learning Analytics kan underviseren få adgang til en sjette sans gennem tracking af deltagernes digitale fodspor i form af resultater og aktivitet på læringsplatformen, og omsætte disse informationer til at give deltagerne den bedst mulige supporteres i forhold til deres læringsbehov.

På samme tid kan underviseren tidligt få indblik i, hvis kursisten ikke er aktiv for derved at hjælpe deltageren tilbage på sporet. E-tivities giver underviseren en ramme for at facilitere aktiv online læring, idet deltagerne får øget mulighed for at agere i et online kommunikationsmiljø med hinanden og underviseren. Gennem kursusaktuelle indlæg fungerer underviseren som inspirator og facilitator.

Status

Projektet løber fra september 2015 til 31. august 2017.

Produceret af Adapt A/S