Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Hands-on

Projektet Hands-on skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Det er der hårdt brug for i fremtidens Danmark, hvor der bliver mangel på dygtige faglærte.

Derfor igangsatte DI, Dansk Metal, 3F og HK i efteråret 2013 en ambitiøs indsats for at vende udviklingen. Siden er Teknisk Landsforbund også blevet en del af holdet.

Mange spændende jobs i industrien

Kampagnen skal vise de faglærtes betydning for vores samfund, og de mange muligheder der er for spændende jobs i industrien. Både inden for de tekniske fag men også inden for kontor- og handelsfagene. Industrien vil i de kommende år mangle faglig arbejdskraft, hvis ikke flere unge og ufaglærte vælger en erhvervsuddannelse.

Allerede i år skal der uddannes dobbelt så mange elever på erhvervsuddannelserne, hvis virksomhederne skal have dækket deres behov i 2020. 

Industriens Uddannelser fungerer sammen med Uddannelsesnævnet som sekretariat for Hands-on kampagnen og håndterer og koordinerer den store kampagne.

Status

Projektet forventes afsluttet i 2019.

Produceret af Adapt A/S