Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Vælg til med AMU


Vores netop godkendte projekt ”Vælg til med AMU” er med en bevilling på 4,7 mio. kr. det største projekt i årets TUP-pulje under tema 2: Synliggørelse af AMU’s styrker med særligt fokus på motivation og læringsudbytte.

Projektet er en forlængelse af Oplev AMU og dermed en videreudvikling af amukurs.dk.

Projektet skal udvikle nogle IT-værktøjer, der kan motivere virksomheder og kursister til at deltage i et uddannelsesforløb. Disse værktøjer giver bl.a. mulighed for via amukurs.dk at lave et skræddersyet inspirationshæfte til både virksomheder og medarbejdere.

"Min profil" på amukurs.dk

"Min profil" på amukurs.dk vil også få flere funktioner. Kursisterne kan se deres kursers sammenhæng i et større uddannelsesforløb, og de har selv mulighed for at tilføje kompetencer opnået uden for AMU og erhvervsuddannelsessystemet. Derudover vil der på "Min profil" blive mulighed for et internt kompetencematch mellem virksomheder og medarbejdere.

Disse værktøjer er bare nogle af dem, vi ønsker at arbejde med i ”Vælg til med AMU”, som skal motivere flere til at bruge AMU til opkvalificering. En vigtig del af projektet er, at der vil blive afholdt workshops og udarbejdet materiale til skoler, a-kasser, jobcentre, fagforeninger og andre interessenter, der kan have glæde af IT-værktøjerne.

Status

Det 2-årige projekt foregår i samarbejde med Transporterhvervets Uddannelser, Uddannelsesnævnet, Snedkernes Uddannelser og Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse og løber frem til august 2016.

Produceret af Adapt A/S