54878185266 7C99f18c8c B
16 december 2025

ML-prisen 2026 er åben for indstillinger

Vi har nu åbnet for indstillinger til ML-prisen 2026. For at komme i betragtning til prisen skal lærlingen både være indstillet af erhvervsskole og virksomhed.

Indstillingsformularen er nu åben, og vi modtager derfor indstillinger af lærlinge til ML-prisen 2026. Uddelingen af ML-Prisen, der er en forkortelse af Metalindustriens Lærlingepris, finder sted fredag den 23. oktober 2026. 

De afgørende indstillinger

Følgende kriterier skal opfyldes, for at man kan komme i betragtning til ML-prisen:

  • Lærlingen skal indstilles både af oplæringsvirksomheden og erhvervsskolen, og begge parter skal udfylde hver deres indstillingsformular.
  • Lærlingen skal have gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven.
  • Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen.

Indstil en lærling til ML-prisen

Skuemestre, der har overværet svendeprøven, kan også indstille en lærling til ML-prisen, men skuemesterens indstilling kan ikke stå alene. Skuemesterindstillingerne har udelukkende til formål at understrege lærlingens faglige niveau. 

ML-prisen gives fortrinsvist til lærlinge, der er medlem af Dansk Metal, og som er udlært på en af DI's eller TEKNIQ medlemsvirksomheder. 

Hvem kan indstilles hvornår?

Lærlingen skal have aflagt svendeprøve i perioden 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026 for at kunne indstilles til ML-prisen 2026. Frist for at indstille er onsdag den 15. juli kl. 23:59.

Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq uddelt ML-prisen til 25 nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Anne Witt Thomsen

Projektkoordinator

Telefon

33 77 91 60

Mobil

30 90 54 74

E-mail

awt@iu.dk