Topbillede: Lasse Skov
Nu er det tid til at komme til tasterne, hvis du kender en dygtig lærling, der fortjener en ekstra stor hæder efter at have gennemført en svendeprøve på en uddannelse i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
For at lærlingen kan komme i betragtning til ML-prisen, er det vigtigt, at:
- både lærestedet og erhvervsskolen indstiller lærlingen, og at begge parter udfylder hver deres indstillingsformular.
- lærlingen har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven.
- lærlingen har udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen.
ML-prisen gives fortrinsvist til lærlinge, der er medlem af Dansk Metal og udlært på en af DI's eller TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.
I år finder prisoverrækkelsen sted fredag den 23. oktober 2026.