Dermed kan langt de fleste oplæringsvirksomheder fortsætte deres lærlingeoplæring uændret, når den nuværende personvognsmekanikeruddannelse bliver ændret.
Virksomheder, der ønsker at uddanne personvognsteknikere med EV specialet, skal ansøge om særskilt godkendelse. Det sikrer, at de nødvendige rammer, kompetencer og sikkerhedsforhold er på plads til arbejde med elbiler.
Bredden bevares med mulighed for faglig fordybelse
1. august 2026 skifter personvognsmekanikeruddannelsen navn til personvognstekniker og får to nye specialer:
• Personvognstekniker – ICE, med fokus på biler med forbrændingsmotor
• Personvognstekniker – EV, med fokus på elbiler.
Ændringerne sikrer, at bredden i uddannelsen bevares. Således vil alle lærlinge på personvognsteknikeruddannelsen beskæftige sig med begge teknologier på hele uddannelsens grundforløb samt det meste af hovedforløbet.
De to nye specialer udgør hver fem uger af den samlede uddannelse, og giver virksomheder og lærlinge mulighed for at fordybe sig i den faglige retning, der passer bedst til deres hverdag og behov.
Smidig og enkel godkendelse til nye specialer
Med de nye specialer er der behov for at sikre en smidig overgang for virksomheder, der i dag er godkendt til at uddanne personvognsmekanikere. De bliver derfor alle automatisk godkendt til at personvognsteknikere med ICE-specialet.
Virksomheder, der vil godkendes til at uddanne personvognsteknikere med EV-specialet, skal bruge et særligt ansøgningsskema, som sikrer en enkel og smidig godkendelsesproces.
Ansøg om EV-godkendelse
Metalindustriens Uddannelsesudvalg vil ud fra svarene på ansøgningen vurdere, om virksomheden kan godkendes til EV-specialet. Der lægges blandt andet vægt på udstyr i virksomheden og hvilke arbejdsopgaver, virksomheden beskæftiger sig med.
Montørgodkendelse fortsætter uændret
Virksomheder der i dag er godkendt til udelukkende at uddanne personvognsmontører (trin 1), vil fortsat være godkendt. Ønsker man at bliver godkendt til et eller begge nye specialer på personvognstekniker, skal virksomheden ansøge om godkendelse.
Det samme gælder virksomheder, der ikke er godkendt til hverken personvognsmontør eller personvognsmekaniker. Ønsker man at uddanne personvognsmontører eller -teknikere, skal virksomheden ansøge om det.
Søg om godkendelse til personvognstekniker – ICE
Søg om godkendelse til personvognstekniker – EV
Søg om godkendelse til personvognsmontør
Resultat af grundigt analysearbejde
Forud for ændringerne ligger et grundigt analysearbejde og et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, hele branchen og erhvervsskolerne. Målet er at sikre, at uddannelsen fortsat leverer de kompetencer, som værkstederne efterspørger – både i dag og i fremtiden.
Få mere information
Denne oversigt til virksomheder og lærlinge/svende giver svar på en lang række af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med ændringerne.
Spørgsmål og svar om personvognstekniker
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på jura@iu.dk eller på tlf. 33 77 91 16.