AMU-kursus gør virksomheder og medarbejdere klar til it og digitalisering

Fire erhvervsskoler udbyder snart et nyt kursus, som skal gøre medarbejdere i industrien bedre til at håndtere it og digitalisering. AMU-kurset hedder ’Intro til digitalisering – produktionsmedarbejdere’ og varer fem dage. Kurset er med til at styrke danske produktionsvirksomheders mulighed for at udnytte it og digitalisering.

Digitale værktøjer og produktionsdata

- Det er helt afgørende, at danske produktionsvirksomheder og medarbejdere er godt klædt på til den øgede digitalisering. Det er et vigtigt parameter, når vi taler produktivitet og konkurrencedygtighed. Derfor er vi meget glade, for at erhvervsskolerne bakker op og udbyder kurset, siger chefkonsulent Christine Bernt Henriksen, DI.

På kurset lærer deltagerne blandt andet at bruge digitale enheder som tablet, terminaler og operatørenheder som naturlige værktøjer i produktionen. Desuden er der fokus på, hvordan produktionsdata bliver opsamlet, lagret og anvendt.

- Det nye AMU-kursus for produktionsmedarbejdere har stor værdi for de af vores medlemmer, som arbejder eller gerne vil arbejde i industrien. Det giver en grundlæggende viden om arbejdet med it og digitalisering og kan også skabe grundlag for, at den enkelte dygtiggør sig med flere kurser inden for området eller måske endda en hel erhvervsuddannelse, siger næstformand Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen.

De fire skoler, som udbyder kurset i efteråret, er:

Kontakt os gerne og hør nærmere

Mette Hyllested-Winge

Uddannelseskonsulent

Telefon

33 77 91 59

Mobil

40 21 81 88

E-mail

mhw@iu.dk