Industriteknikere høster førstepræmie for praktikfortælling

En skriftlig beretning fra et praktikophold i USA indbragte torsdag tre industriteknikere førstepræmien i Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige konkurrence under PIU-ordningen, der sætter fokus på muligheden for at tage praktik i udlandet.

Det drejer sig om de tre industriteknikere, Asger, Nicklas og Robert, som Industriens Uddannelser tidligere har omtalt netop i forbindelse med deres ophold på kampflyfabrikken Lockheed Martin i Fort Worth.

I begrundelsen for tildeling af førstepræmien lød det blandt andet:

- Beretningen er levende og kommer rundt i alle aspekter af drengenes praktikophold – fra arbejdet med de intelligente kampfly til fritiden i badelandet ”Splash Dayz” i baghaven og de 700g velhængt bøf til middag.

Priserne blev uddelt som en del af Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige Erasmus+ konference, der havde fokus på strategiske partnerskaber.

Foruden æren ved at vinde konkurrencen fik de tre unge industriteknikere også et håndtryk af undervisningsminister Merete Riisager og 7.000 kr. til deling.

I alt var seks bidrag til konkurrencen udvalgt til at få en pris. Der var fire skriftlige beretninger og to videoer, som alle kan læses og ses her.

Fotos: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Vinderfortællingerne 

Hvad er PIU-ordningen?