En efterspørgsel fra elforsyningsbranchen har ført til, at Industriens Uddannelser har udviklet et helt nyt kursus til operatører i forsyningsvirksomheder.
På kurset Operatørarbejde med mobile generatoranlæg undervises der i synkronisering og indkøring af et generatoranlæg på nettet, før der skal udføres vedligehold og udbedring af fejl, eller vindmøller skal tilkobles elforsyningsnettet.
Kurset henvender sig primært mod personer, der arbejder som operatører i forsyningsvirksomheder, hvor der arbejdes med højspænding.