Amukurs.dk havde flere end 320.000 besøg i 2018

Antallet af besøg på amukurs.dk er steget støt de sidste par år. I 2018 nåede det samlede antal besøg op på 322.623. Det er 18 pct. flere end i 2016, hvor der var ca. 273.000 besøg.

Den fortsatte tilstrømning til amukurs.dk afspejler, at interessen for efteruddannelse består. Siden oprettelsen i 2013 er amukurs.dk flere gange blevet udviklet for at gøre det nemmere for både medarbejdere og virksomheder at finde relevante AMU-kurser.

I 2016 kom Bygge & Anlæg samt Mejeri & Jordbrug med i amukurs-fællesskabet, hvor de to brancher fik deres egne indgange fra forsiden.

Senest har amukurs.dk gennemgået en række ændringer, som gør det muligt at søge på og tilmelde sig dele af et AMU-kursus. Ændringerne trådte i kraft i januar 2019, og er en del af trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse fra 2017.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Sarah Wöhliche Pedersen

Kommunikationskonsulent

Telefon

33 77 91 69

Mobil

61 12 53 42

E-mail

swp@iu.dk