Hands-on's nye chatbot giver klar besked om at blive faglært

Hands-on har netop lanceret en helt ny chatbot. Chatbotten skal hjælpe voksne over 25 år med at komme i gang med en erhvervsuddannelse i industrien. Hands-on chatbotten, der findes på Facebook Messenger, sender beskeder direkte til modtagerne med indhold om, hvordan man kan komme i gang med at blive faglært. 

- Med chatbotten styrker vi vores indsats over for personer over 25 år, som har vist interesse for at blive faglært, siger Thea Wanning, projektleder for Hands-on.

Chatbotten skal samtidig understøtte den igangværende kampagne ”Fremtiden er faglært – er du?”, hvor Hands-on rykker ud på 20 danske virksomheder med en pølsevogn og en uformel snak om uddannelse.

Indholdet i chatbotten kommer rundt om de praktiske aspekter af at komme i gang med en erhvervsuddannelse som voksen. Den ene dag sender chatbotten info om løn under uddannelse. Et par dage senere vil man modtage besked om, hvordan skolehjem fungerer.

Et tema ad gangen

- Vi har delt indholdet op i temaer, så man kan tage en ting ad gangen i stedet for at blive præsenteret for al information på én gang. På den måde sikrer vi, at målgruppen bliver præsenteret for relevant information over en periode. Det kan være med til at holde gang i overvejelserne om uddannelse siger Thea Wanning.

Kampagnen ’Fremtiden er faglært – er du?’ og udviklingen af Hands-on’s chatbot er støttet økonomisk af bl.a. Teknologipagten.

Sådan finder du Hands-on's chatbot:

  • Åbn Hands-on's Facebook-side
  • Klik på 'Send besked' eller 'Chat'
  • Skriv 'Tilmeld' i beskedfeltet

 

Følg Hands-on på Facebook

Kontakt os gerne og hør nærmere

Sine Neuchs Thomsen

Kommunikationskonsulent

Telefon

33 77 91 33

Mobil

22 87 83 51

E-mail

st@iu.dk