Industriens Uddannelser skal hjælpe emballageindustrien med aftalt uddannelse

DI, 3F og HK, som står bag Emballageindustriens kompetenceudviklingsfond (EKUF), har besluttet at etablere en opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste. Konsulenttjenesten skal hjælpe virksomheder under Emballageindustriens Overenskomstens dækningsområde i gang med aftalt uddannelse.

EKUF har indgået aftale med Industriens Uddannelser om, at den opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste for emballageindustrien etableres hos Industriens Uddannelser.

Det er min erfaring, at mange virksomheder gerne vil benytte de gode muligheder i ordningen. Men mange har brug for rådgivning om, hvordan de kommer i gang.
Chefkonsulent Annette Lindeman Carlsen

 

Dialog med virksomheder

Det bliver chefkonsulent Annette Lindeman Carlsen, der får ansvar for at hjælpe emballageindustriens virksomheder og medarbejdere i gang med aftalt uddannelse. Annette har allerede erfaring med opgaven fra IKUF’s opsøgende konsulenttjeneste.

- Jeg glæder mig til at komme i dialog med endnu flere virksomheder om aftalt uddannelse. Det er min erfaring, at mange virksomheder gerne vil benytte de gode muligheder i ordningen. Men mange har brug for rådgivning om, hvordan de kommer i gang. Det kan være hjælp til at få overblik over, hvad der findes af faglige og økonomiske muligheder, og hjælp til at skabe en tættere dialog mellem ledelse og medarbejder om uddannelse og kompetenceudvikling. Den opgave er jeg som opsøgende uddannelseskonsulent klar til at hjælpe med, fortæller Annette Lindeman Carlsen.

Virksomheder i emballageindustrien, som ønsker at vide mere om aftalt uddannelse, kan kontakte Annette Lindeman Carlsen på alc@iu.dk eller på tlf. 51 96 53 34.

Hvad er aftalt uddannelse?

Aftalt uddannelse blev en del af overenskomstaftalen på emballageindustriens område med overenskomstfornyelsen i 2017. Den giver virksomheder mulighed for at få dækket en stor del af omkostningerne, når medarbejdere tager aftalt uddannelse, som imødekommer virksomhedens langsigtede kompetencebehov. Med aftalt uddannelse kan virksomheden fx få tilskud til aktiviteter under almen voksenuddannelse, AMU, erhvervsuddannelse for voksne og akademiuddannelsesmoduler.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Annette Lindeman Carlsen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 35

Mobil

51 96 53 34

E-mail

alc@iu.dk

Nanna Biener de Taeje

Teamleder, cand.jur.

Telefon

33 77 91 49

Mobil

61 33 44 47

E-mail

nab@iu.dk