IU inviterer til morgenmøde om 3D-print i metal

3D-print i metal udbredes med stor hast i disse år. Teknologien har allerede vist et stort potentiale i forhold til at optimere produktionen inden for mange områder i værktøjs- og maskinindustrien, og i erhvervs- og efteruddannelsessystemet er der udviklet en specialuddannelse for både lærlinge og faglærte inden for 3D-metalprint. Industriens Uddannelser inviterer derfor til et gratis morgenmøde herom.

Ved mødet, som finder sted torsdag d. 10. oktober 2019 på Herningsholm Erhvervsskole, vil Herningsholm Erhvervsskole og EUC Nordvest præsentere deres visioner for implementeringen af teknologien i deres uddannelser. Ligeledes vil Teknologisk Institut perspektivere teknologiens muligheder og begrænsninger på baggrund af deres erfaringer.

Dagens program er:

8:00 - 8:30 Velkomst og registrering og morgenmad
8:30 - 8:50 Præsentation af Herningsholms 3D-satsning
8:50 - 9:10 Nye 3D-print fagpakker ved Industriens Uddannelser
9:10 – 9:30 EUC Nordvests tilbud indenfor 3D-print ved Bente Homann
9:30 – 9:50 Perspektiver ved 3D-print ved Teknologisk Institut
9:50 – 10:00 Afrunding og tak for i dag

Praktiske informationer:

Morgenmødet afholdes den 10. oktober 2019 på
Herningsholm Erhvervsskole
Lillelundvej 21
7400 Herning

Tilmelding senest den 7. oktober på mail til Søren Steffensen sst@herningsholm.dk

Kontakt os gerne og hør nærmere

Johnny Kristensen

Uddannelseskonsulent

Telefon

33 77 91 20

Mobil

51 96 59 99

E-mail

jkr@iu.dk