19. nov 2019

Lastvognsmekanikeren Rasmus skruer gerne på biler 13 timer i døgnet

Rasmus Dissing Svane
Lastvognsmekaniker
20 år
TechCollege
Stiholt Thisted

Hvad fangede din interesse ved uddannelsen?

- Det var et tilfælde. Ren og skær tilfældighed. Jeg var oprindeligt i gang med grundforløbet, fordi jeg gerne ville i lære som landbrugsmaskinmekaniker. Men jeg fik ikke nogen læreplads.
Heldigvis har jeg en meget stædig far, som sagde op på hesten igen og kom videre.

- Jeg var til et arrangement ude på min tekniske skole, hvor jeg hørte en værkfører fra et lastvognsværksted fortælle. Jeg havde faktisk allerede tænkt, at hvis ikke det blev traktorer, så skulle det være lastbiler.
Da han var færdig med at forklare, sagde jeg, at det ville jeg da gerne lægge en ansøgning ind på. Næste dag tog jeg derud og så værkstedet, og efter rundturen sagde den gode værkfører ”så regner jeg med at det hele er i orden, og at du starter herude efter grundforløbet”.

Hvilke opgaver kan du bedst lide på din arbejdsplads?

- Der er både træls og gode opgaver. Uanset om det er en lidt kedelig opgave eller noget sjovt, så er det et stykke arbejde, der skal udføres. Hvis du skal lokke noget, jeg ekstra godt kan lide, ud af mig, så er det nok opgaver med styretøj. Det kræver både finesse og hårdt fysisk arbejde. Det kræver også teknisk snilde, når man skal indstille det helt korrekt, ellers bliver det dyrt for vognmanden i dæk, for selv en lille fejl i indstillingen slider hårdt på dækkene.

Hvilke udviklinger inden for dit fag synes du er særligt interessante?

- Motorerne har indtil for få år siden været, som da far var dreng, men i løbet af den seneste tid er der blevet tilføjet rigtig meget elekronik. Man skal stadig kunne sine ting dog, for selvom man kan bruge elektronisk fejlsøgning i dag, så skal man jo stadig vide, hvordan man udbedrer fejlene.

- Jeg frygter lidt, når lastbilerne begynder at køre på el. Heroppe går vi jo ikke til håndbold og fodbold, vi går til traktortræk, og det er der ikke noget ved, hvis de kører på batterier.

Når en vognmand går ind til værkføreren og siger ”der er noget galt med min bil”, så er det jo vildt sjovt at rode med, når man først går i gang med opgaven.

Hvad dyster en lastvognsmekaniker i til DM?

- Vi bliver målt på faglig viden og sikkerhed. Meget sikkerhed. Til regionsmesterskaberne var der konkurrencer i undervogn og aircondition. Det var fint med mig, for styretøjet er en stor del af undervognen. Aircondition var jeg mere nervøs for, men så måtte man jo bare bruge en masse stædighed og nogle aftener foran computeren. Så har jeg også haft nogle gode kollegaer, som har hjulpet mig meget.

- Vi trænede ved, at jeg selv løste nogle opgaver, og bagefter gik kollegaerne mit arbejde igennem og fortalte, hvordan de ville have gjort det. Det var en rigtig god måde at gøre det på.

Hvad bliver den sværeste del af konkurrencen?

- Lige nu er det, at man ikke rigtig ved, hvad man går ind til. Men ligesom når en vognmand går ind til værkføreren og siger ”der er noget galt med min bil”, så er det jo vildt sjovt at rode med, når man først går i gang med opgaven.

- Man må bare tage det et skridt ad gangen. Jeg har en svend, som har lært mig, at der er tre ting, man skal gøre, når man står med en komponent: Kig på den, find ud af, hvad den gør, og find ud af, hvorfor den gør det. Det er lidt nemmere med mekaniske ting end med elektroniske. Med et stempel og en foring kan man jo se, hvorfor det opfører sig, som det gør, det er lidt sværere med en ledning.

Gør du noget særligt for at forberede dig?

- Det synes jeg! Jeg arbejder 13 timer om dagen. Både her hos Stiholt Thisted, og så kører jeg som regel ud til et andet værksted og bruger mine aftener. Derude har jeg et fritidsjob som traktormekaniker. Interessen er jo stor.

- Lige nu gør jeg ikke andet end at nyde det. Det er stilhed før stormen. Jeg går og venter på at få at vide, hvad vi skal op i. Man skal heller ikke læse for meget op, så risikerer man jo bare at blive forvirret. Men når vi får at vide hvad vi skal op i, så gør jeg som med regionsmesterskaberne og læser og læser og læser. Så fortæller jeg gutterne ude på værkstedet, hvad jeg har læst. Det synes de er sjovt, jeg får jo også testet deres små grå. Det er ikke altid, at vi er enige. Nogle gange er det dem, der bliver klogere, andre gange er det mig.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Astrid Sandvad Kudahl

Kommunikationskonsulent

Telefon

33 77 91 48

Mobil

21 89 48 48

E-mail

ask@iu.dk