Revisionen af AMU-kurser er færdig i IU

I over et år har IU’s katalog af AMU-kurser været under den helt store lup. I forløbet er der blevet enten revideret, nedlagt, sammenlagt eller arkiveret omtrent 500 AMU-kurser. Gennemgangen af AMU-kurserne er et resultat af Trepartsaftalen fra 2017 om voksen- og efteruddannelse. Aftalen havde bl.a. en målsætning om styrke AMU-systemet.

Processen med hovedrengøringen i kursusporteføljen er blevet udført af uddannelseskonsulenterne i Industriens Uddannelser i samarbejde med erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter.

Det omfattende arbejde, som nu er afsluttet, har udmøntet sig i følgende:

Oversigt over amu-revision

Nedlagt eller arkiveret

Nedlagte og arkiverede kurser er ikke det samme. De nedlagte kurser er kurser som er blevet lukket ned, pga. lav brugeraktivitet over en længere periode. Et kursus kan også være blevet lukket, fordi den teknologiske udvikling har gjort, at indholdet er forældet.

Kurser på arkiv er kurser, der kan startes op igen, hvis der er efterspørgsel. Et kursus bliver nedlagt efter tre år på arkiv.

Tiltaget med at udvikle prøver til AMU-kurser er også en del af Trepartsaftalen fra 2017. Arbejdet med at udvikle prøverne er stadig i gang, og ventes færdig til sommer.