11. sep 2020

Adgangskortet viser vej fra faglært til videregående uddannelse

”Adgangskortet” er UddannelsesGuidens værktøj der viser, hvilke muligheder for videregående uddannelser de forskellige ungdomsuddannelser giver.

Adgangskortet er blevet opdateret, og i den nye version kan man nu også få et unikt overblik over, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver.

Alle erhvervsuddannelserne findes nu side om side med de gymnasiale uddannelser.

Find links på iu.dk og hands-on.dk

Samtidig giver Adgangskortet en overskueligt oversigt over, hvilke fag man skal supplere med for at få adgang til en bestemt uddannelse. Se eksempel nederst på siden. 

På iu.dk har vi lagt et link til adgangskortet på hvert speciale under uddannelsessiderne. Det vil sige, at man kan finde et direkte link til de muligheder man har for videregående uddannelse på alle industriens uddannelsers specialer. Hands-on.dk bliver ligeledes opdateret med links.

Herunder ses fx hvilke muligheder man har med uddannelsen til CNC-tekniker.

Her er et eksempel på hvilke fag man skal læse op, hvis man er udlært industritekniker med maskin-specialet og vil læse videre inden for Entreprenørskab og design på et erhvervsakademi.