23. sep 2020

AFLYST: DM i Skills 2021

Danmarksmesterskaberne i en lang række håndværks-, service- og industrifag, der efter planen skulle gennemføres i Fredericia i februar 2021, aflyses på grund af corona-situationen.

Det årlige danmarksmesterskab i en lang række erhvervsuddannelser, hvor landets største unge talenter viser deres kunnen frem, trækker normalt omkring 50.000 besøgende og kårer danmarksmestre i mere end 40 fagdiscipliner. Men på grund af coronarestriktioner og usikkerhed omkring tilskuerdeltagelse aflyser SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantområdet Danmark det store DM i 2021.

- Det er med meget et meget tungt hjerte, at vi må træffe denne beslutning. Men tiden er desværre ikke til den slags kæmpe-events, og vores første prioritet er naturligvis sikkerheden for både deltagere og publikum. Derfor bliver vi nødt til at aflyse DM i år. Men vi kommer stærkt tilbage allerede i 2022, siger Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark.

DM i Skills i Fredericia i 2021 arrangeres i fællesskab af SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantsområdet Danmark. De tre parter vil nu starte en dialog om mulighederne for at bringe danmarksmesterskaberne tilbage til Fredericia på et senere tidspunkt.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Morten Ørnsholt

Sekretariatschef

Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI)

Telefon

33 77 91 84

Mobil

29 49 45 92

E-mail

moe@iu.dk