29. jan 2020

Dansk industritekniker skal til EuroSkills i Østrig

Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg, som har besluttet, at Danmark skal være repræsenteret ved EuroSkills med industriteknikerfaget. Sander stiller op i den disciplin, som hedder CNC-turning, på dansk CNC-drejning. CNC-drejning er et af hovedområderne i den danske industriteknikeruddannelse.

- Det var en fornøjelse at fejre Sander som Danmarksmester i Bella Center for nogle uger siden. Trods hans unge alder, udstråler han en ro og fokus, som jeg er sikker på, vil være en styrke for ham ved Euroskills. Jeg vil også gerne kvittere for, at hans virksomhed, der har været med til at uddanne årets Danmarksmester i industriteknik, også støtter, at Sander kan konkurrere på europæisk plan, siger Lone Folmer Berthelsen, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI.

Til daglig er Sander i gang med sin uddannelse på Techcollege i Aalborg og i Hobro-virksomheden Nymann Teknik.

- Sander er en utrolig dygtig lærling. Han er fokuseret på sine opgaver, og laver meget sjældent fejl. Det var meget fortjent, at han vandt DM i Skills, og vi bakker hellere end gerne op om, at han får muligheden for at repræsentere Danmark ved EuroSkills, fortæller direktør Morten Nymann, Nymann Teknik.

Sander er en utrolig dygtig lærling. Han er fokuseret på sine opgaver, og laver meget sjældent fejl. Det var meget fortjent, at han vandt DM i Skills, og vi bakker hellere end gerne op om, at han får muligheden for at repræsentere Danmark ved EuroSkills
Morten Nymann, direktør i Nymann Teknik

Som kommende deltager ved EuroSkills kan Sander se frem til, at der vil være fokus på hans person og den konkurrence, han skal deltage i.

- En dansk industritekniker til Euroskills er med til at synliggøre en af industriens vigtige erhvervsuddannelser. Vi har brug for at endnu flere går samme vej som Sander, hvis vi skal have folk, som kan være med til at udvikle og producere grønne løsninger til Danmark, lyder det fra Kasper Palm, næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og forbundssekretær i Dansk Metal.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Thea Wanning

Kommunikationschef

Telefon

33 77 91 80

Mobil

51 60 00 75

E-mail

twa@iu.dk