17. apr 2020

Nemmere at finde industriens AMU-kurser med fjernundervisning

Grundet coronakrisen er stort set alle AMU-kurser, der kræver fysisk fremmøde aflyst. Derfor har brugerne af industriens indgang på amukurs.dk nu mulighed for at vælge en ny kategori, som kun viser kurser, hvor mindst én af udbyderne tilbyder fjernundervisning. 

Se listen over industriens fjernkurser her

Når brugeren har fundet sit kursus, skal man tilmelde sig som normalt. Dog skal man være opmærksom på, at vælge en af de udbydere af kurset, som tilbyder fjernundervisningen. Det er illustreret i oversigten med et skærmikon, så man nemt kan danne sig et overblik. 

Den nye funktion opdateres løbende, når der kommer nye udbud med fjernundervisning. Funktionen vil være der så længe erhvervsskolernes ordinære AMU-undervisning er sat i bero. 

Få overblik over alle AMU-kurser

På forsiden af amukurs.dk er det også muligt at finde et overblik over samtlige AMU-kurser, der udbydes som fjernundervisning i løbet af de næste fire uger.

Gå til forsiden af amukurs.dk og se under 'Tag AMU-kurser som fjernundervisning'.

amukurs.dk

 

Kontakt os gerne og hør nærmere

Thea Wanning

Kommunikationschef

Telefon

33 77 91 80

Mobil

51 60 00 75

E-mail

twa@iu.dk