27. mar 2020

Nye videoer guider til sikkert arbejde med epoxy

Epoxy og isocyanater bliver brugt i mange af de produkter, som har betydning for vores hverdag: Vindmøller, elektronik, maling, lim og meget andet. Anvendt korrekt er det materialer, som er velegnet til mange ting, fordi de er formbare, isolerende og lette.

Både til AMU og erhvervsuddannelse

Fem nye videoer viser, hvordan man bruger værnemidler korrekt, når man arbejder med epoxy og isocyanater. Videoerne er udviklet til AMU-kurset ’Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater’. Kurset indgår også i flere erhvervsuddannelser, fx uddannelsen til overfladebehandler.

De fem videoer sætter fokus på følgende emner:

  • Laminere med epoxy inde i et trangt rum
  • Sprøjtelakere med epoxyholdig maling i sprøjtekabine
  • Støbe med polyurethan
  • Indstøbe elektronikomponenter med epoxy-holdig støbemasse
  • Sikker håndtering af epoxy og isocyanat

Videoerne kan ses her på iu.dk og vil også blive vist på Epoxy-konferencen, som Industriens Uddannelser holder den d. 28. til d. 29. september 2020.

Se videoerne her

Kontakt os gerne og hør nærmere

Christina Stougaard Hansen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 32

Mobil

22 48 60 06

E-mail

csh@iu.dk