27. mar 2020

Tag AMU som fjernundervisning under covid-19 udbruddet

Når et AMU-kursus gennemføres som fjernundervisning betyder det, at kursisterne ikke bliver samlet på en skole eller virksomhed. Derimod sidder kursisterne enkeltvis hjemme eller på arbejdspladsen foran en computer og modtager undervisning.

Hvis man sender sine medarbejdere på AMU-kursus med fjernundervisning, er det muligt som arbejdsgiver at modtage VEU-godtgørelse på samme vis som ved et traditionelt AMU-kursus.

Find AMU-kurser med fjernundervisning på amukurs.dk

Få hjælp hos eVejledning

Hos eVejledning sidder vejledere klar på telefon, chat og mail hver dag, hele ugen, for at hjælpe medarbejdere, ledige og virksomheder med spørgsmål om uddannelse.

eVejledning kan også hjælpe med spørgsmål om AMU, der udbydes som fjernundervisning.

Kontakt eVejledning