29. apr 2021

Kender du en, der fortjener ML-Prisen 2021?

Til september hylder Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) for 19. gang 25 dygtige nyudlærte svende i metalindustrien. Og det er nu, de gode indstillinger skal skrives. Lærlingen skal nemlig både indstilles af erhvervsskolen og praktikvirksomheden.

Indstillingsvinduet er åbent frem til 14. juli 2021 kl. 23.59. Find link til indstillingsformularen nederst på siden.

En pris med traditioner 

ML-Prisen er altid en festlig begivenhed for både prismodtagere, virksomheder, faglærere og familier. For organisationerne bag prisen, Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne, er det ligeledes en glædelig begivenhed, hvor de sammen med Industriens Uddannelser fejrer metalindustriens nyuddannede talenter med taler, musikalske indslag og noget at skåle i.

Mød en af sidste års prismodtagere ved at klikke på billedet herunder. 


Annelie Hersley modtager af ML-Prisen 2020
Annelie Hersley modtog ML-Prisen 2020. Hun blev udlært industritekniker fra DSB Vedligehold og gik på Mercantec.

 

For at komme i betragtning til at modtage ML-Prisen 2021 kræver det: 

  • at lærlingen har aflagt svendeprøve i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021
  • at lærlingen har fået 12 til svendeprøven
  • at både lærlingens erhvervsskole og praktikvirksomhed har lavet en motiveret indstilling af lærlingen. Skuemestre, der har deltaget i lærlingens svendeprøve, kan også lave en indstilling, men denne har udelukkende til formål at understrege lærlingens faglige niveau og kan derfor ikke stå alene.

 

Indstil en lærling til ML-Prisen

 

Kontakt os gerne og hør nærmere

Anne Witt Thomsen

Administrativ medarbejder

Telefon

33 77 91 60

E-mail

awt@iu.dk