15. sep 2020

Fra industritekniker til Lean Manager: - Jeg har selv stået ude ved maskinerne, og det giver tillid og respekt

Navn: Lykke A. Mathiesen
Alder: 31 år
Uddannelse: Industritekniker - CNC
Vinderår: 2011. Vandt guld. Til og med år 2011 blev der uddelt én guld-, to sølv-  og 23 bronzestatuetter. I dag er alle 25 statuetter i bronze.

Du modtog ML-Prisen for 9 år siden – kan du stadig huske, hvordan det var?

- Ja det var vildt. Dengang var der én guldstatuette. Da de var igennem først bronze og så sølv, og jeg stadig ikke var blevet kaldt op, tænkte jeg, at det ikke kunne passe. Jeg blev meget overrasket over at få guld.

Hvad har du lavet, siden du modtog ML-Prisen?

- Jeg har primært koncentreret mig om LEAN og optimering. Da jeg fik ML-Prisen, var jeg gået i gang med at læse til produktionsteknolog. Den overbygning gjorde, at jeg er der, hvor jeg er i dag som Lean Manager hos Niebuhr Gears. Mine arbejdsopgaver i at optimere både produktion og administration. Det er både små opgaver og store projekter på tværs af virksomheden. Det er en ledende stilling inden for LEAN, og noget jeg har drømt om.

 

Menneskelig kontakt er en stor del af mit arbejde, og det brænder jeg for. Det fedeste er, når jeg går gennem produktionen, og mine kolleger tager fat i mig. De stoler på mig og ved, at jeg skal nok sørge for, at deres forslag eller idé kommer igennem.

Hvad har motiveret dig gennem din karriere?

- Jeg har altid gerne villet være den bedste til alt, og sådan var det også, da jeg var i lære. Det har også været grunden til, at jeg fik guld til ML-Prisen. Min mor har sagt, lige fra jeg var barn, at jeg ender som værkfører, fordi jeg har et drive til at få sat ting i gang. Jeg var hos Siemens Gamesa i 3,5 år, hvor der skete rigtig meget. Jeg gik fra ikke at have kendskab til LEAN til at være stand-in som produktionsmanager. Det driver mig, at jeg hele tiden kan udvikle mig og forbedre mig.

Har du stadig statuetten?

- Ja, den står troligt ved siden af mig på mit skrivebord, for andre omkring mig må gerne se den. Jeg er stolt af den, og den giver også en form for respekt. Hvis nogen fra produktionen kommer forbi, så ved de fleste af industriteknikerne i hvert fald godt hvad det er. Den er et symbol på, at jeg er lige så meget på deres niveau. Jeg har selv stået ude ved maskinerne, og det giver tillid og respekt. Jeg ved godt, hvad de mener, når de siger svensknøgle eller skydelære, for jeg snakker samme sprog som dem. Og det er statuetten et symbol på.

- Samtidig lægger den også et pres på mig, fordi den minder mig om, at jeg skal blive ved med at være, som jeg var, da jeg fik ML-Prisen, og have det der drive. Jeg skal være den bedste, med det jeg kan og har.

Lykke A. Mathiesen er udlært industritekniker. Siden hun modtog ML-Prisen i 2011 har hun taget en overbygning som produktionsteknolog, og i dag arbejder hun som Lean Manager hos Niebuhr Gears. Billeder: Private og fra ML-Prisen 2011. 

Du kommer ud af en familie af industriteknikere – hvad gjorde det for dine overvejelser om også at gå ind i det fag?

- Min mor var maskinarbejder, og jeg havde altid sagt, at jeg aldrig skulle være maskinarbejder. Hvis jeg var med min mor på arbejde, var det beskidt, og der var kun mænd. Men skæbnen ville, at jeg syntes, gymnasiet var kedeligt, så jeg droppede ud. Og så endte jeg alligevel i lære som industritekniker. Jeg vidste ikke, hvad en boremaskine var, og jeg havde ikke rigtig interessen, så det var en hård opstart. Men jeg lærte langsomt det hele at kende og begyndte at få gode karakterer på skolen, og så fulgte interessen med. 

- Jeg har haft det sjovt som industritekniker. Det er hyggeligt at arbejde med mænd, for de er simpelthen så ærlige. De kalder en spade for en spade, og jeg har aldrig oplevet mobberier – det kan de ikke finde ud af!

- Det er selvfølgelig en beskidt verden, der lugter lidt af olie og metal. Men det er opvejet af den respekt, det giver, når man fortæller, hvad en industritekniker laver.

Hvordan kobler du af?

- Jeg har haft hest, siden jeg var ni år. Og for mig er det livskvalitet. Her tager jeg ud, når jeg ikke skal tænke på andet. Jeg rider dressur, og det er teknisk svært. Derfor arbejder jeg meget med mig selv og kigger indad. Når man gør det, er der ikke tid til at tænke på arbejde eller andet. Det er et stort dyr og et stort ansvar, man ikke bare lægger på hylden, som man gør med en fodbold. Det er en slags terapi for mig.

 

 

Kontakt os gerne og hør nærmere

Anne Witt Thomsen

Administrativ medarbejder

Telefon

33 77 91 60

E-mail

awt@iu.dk