Chefkonsulent til Industriens Uddannelser

Dit ansvar og dine opgaver

Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar rummer en række nye opgaver for de faglige udvalg, og du får som chefkonsulent en central rolle i arbejdet med at implementere trepartsaftalen hos Industriens Uddannelser. Aftalen skal sikre flere dygtige faglærte ved at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne, styrke rekrutteringen, øge kvaliteten samt oprette flere lærepladser.

Du skal være med til at udvikle de indsatser, som skal understøtte trepartsaftalens målsætninger. Du kommer til at se på uddannelsesdata, som du kan fortolke og få ideer ud fra. Du skaber koncepter og projektdesigns med formål, milepæle og succeskriterier. Du koordinerer og sikrer fremdrift på mange forskellige projekter og udarbejder løbende afrapporteringer. En del af dit arbejde bliver desuden at supportere uddannelseskonsulenterne i deres dialog med udvalgene og skolerne omkring de enkelte uddannelser.

Alt det lykkes for dig, fordi du er kvalitetsbevidst og formår at skabe et godt netværk både internt og blandt organisationer, erhvervsskoler, virksomheder og tillidsfolk. Du kommer i mål med dine opgaver, fordi du er resultatorienteret, og fordi du indgår i et ambitiøst team, samtidig med at du er selvstændig og beslutningsdygtig inden for det mandat, du har med dig.

Stillingen er organisatorisk placeret med Morten Ørnsholt som nærmeste leder, men du skal bidrage til at koordinere indsatsen på tværs af huset og de mange erhvervsuddannelser, vi har ansvar for. Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle vores afdelinger.

Din profil

  • Du har en videregående uddannelse og flere års relevant erhvervserfaring
  • Du har stor viden om eud- og lærepladsområdet
  • Du har erfaring med projektledelse, opfølgning og evaluering
  • Du kan tænke visionært og er samtidig konkret og operationel
  • Du kan inspirere og skabe overblik, og du nyder tillid som sparringspartner
  • Du tænker analytisk og bliver ikke skræmt af tal og administrative systemer
  • Du er skriftlig velfunderet og kan kommunikere med forskellige målgrupper
  • Du sætter pris på godt kollegaskab, hvor det er naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det.

Vi tilbyder

Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme. Du bliver en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode relationer. Vi tilbyder løn efter aftale, pensionsordning, personalegoder og et kontor placeret i hjertet af København.

Hvem er vi

Centralt placeret i København er vi 60 engagerede medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle 39 erhvervsuddannelser og knap 1.000 arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område. Vi administrerer tre kompetencefonde og en række større projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter.

Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Læs om os, vores vision, vores kerneopgaver og de organisationer, vi arbejder for på www.iu.dk.

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV via dette link senest den 10. juni 2021 kl. 12.00.

Vi holder løbende samtaler.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til sekretariatschef for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Morten Ørnsholt på 29 49 45 92 eller direktør Henrik Amdi Madsen på 21 44 07 65.

Søg stillingen som chefkonsulent

Ansøgning

Når du uploader din ansøgning og dit CV, opbevarer vi dokumenterne forsvarligt og i henhold til reglerne i Datatilsynets ”Vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold”. Når rekrutteringsprocessen er afsluttet, sletter vi alle oplysninger, med mindre andet aftales. Du kan finde vores persondatapolitik på vores hjemmeside.

Upload din ansøgning og dit CV. Du kan maksimalt uploade 8 filer Filnavne ikke må være mere end 80 tegn.

Kontakt

Morten Ørnsholt

Sekretariatschef

Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI)

Telefon

33 77 91 84

Mobil

29 49 45 92

E-mail

moe@iu.dk

Henrik Amdi Madsen

Direktør

Telefon

33 77 91 04

Mobil

21 44 07 65

E-mail

ham@iu.dk