Klage over svendeprøve
Erhvervsskoler skal orientere elever og lærlinge om reglerne for klageadgang i forbindelse med svendeprøver.
Reglerne fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Hvad kan man klage over?
Du kan klage over:
-
eksaminationsgrundlaget
-
prøveforløbet
-
bedømmelsen
Frist
-
Klagen skal være skriftlig og begrundet.
-
Klagen skal indgives til skolen senest to uger efter prøven.
Sådan behandles klagen
-
Skolen sender klagen til bedømmerne.
-
Bedømmerne afgiver udtalelser (normalt inden for to uger – juli medregnes ikke).
-
Du får mulighed for at kommentere udtalelserne (normalt inden for en uge).
-
Skolen træffer afgørelse på baggrund af udtalelser og kommentarer – altid i samråd med det faglige udvalg.
Når skolen kontakter Industriens Uddannelser
Skolen sender sagen til jura@iu.dk og skal som minimum vedlægge:
-
elevens/lærlingens klage
-
bedømmernes udtalelser
-
elevens/lærlingens kommentarer
-
skolens udkast til afgørelse
Industriens Uddannelser svarer normalt inden for 14 dage.
Vejledning
Skolen kan søge vejledning hos Børne- og Undervisningsministeriet om behandling af klager.
Vigtigt at vide
Når en klage indsendes, modtager alle involverede parter en kvittering.
Denne kan indeholde personfølsomme oplysninger. Det er derfor ansøgerens ansvar at sikre, at de anvendte mailadresser er sikre og kun tilgængelige for de relevante parter.
Denne formular skal udfyldes af erhvervsskolen, når en klage over en svendeprøve videresendes til Industriens Uddannelser.
Indsend klage