ML-prisen - Metalindustriens Lærlingepris
Indstillingen til ML-prisen 2026 er nu åben!
Prisen uddeles fredag den 23. oktober 2026.
Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) ved DI, Dansk Metal og Tekniq uddelt ML-prisen til nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.
For at kunne indstilles til ML-prisen 2026 skal lærlingen have aflagt svendeprøve i perioden 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.
Frist for indstilling: tirsdag den 15. juli 2026 kl. 23:59.
Kriterier for indstilling
For at komme i betragtning til ML-prisen skal følgende være opfyldt:
- Lærlingen skal indstilles både af virksomheden og skolen, og begge parter skal udfylde hver deres indstillingsformular.
- Lærlingen skal have gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven.
- Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen.
Da indstillingen kræver bidrag fra både skole og virksomhed, anbefales det, at parterne indleder dialogen hurtigst muligt efter svendeprøven er afsluttet.
Skuemestre, der har overværet svendeprøven, kan også indstille en lærling til ML-prisen, men skuemesterens indstilling kan ikke stå alene. Den har udelukkende til formål at understrege lærlingens faglige niveau.
ML-prisen gives fortrinsvist til lærlinge, der er medlem af Dansk Metal, og som er udlært på en DI- eller TEKNIQ-medlemsvirksomhed.