Erklæring om oplæring
Når en lærling er i oplæring i virksomheden, skal der løbende udarbejdes erklæringer, der dokumenterer forløbet og sikrer sammenhæng mellem oplæring og skoleundervisning.
Erklæring om oplæring
Ved afslutningen af en oplæringsperiode – forud for en skoleperiode – udsteder virksomheden en erklæring om oplæring.
Erklæringen udarbejdes i samarbejde mellem virksomheden og lærlingen og sendes både til skolen og til lærlingen. Den skal indeholde:
- en beskrivelse af, hvilke arbejdsområder og funktioner lærlingen har arbejdet med,
- en vurdering af, om målene for perioden er nået,
- eventuelle særlige behov i forhold til kommende skoleundervisning og oplæring.
Blanketterne udleveres af skolen, men de kan også downloades her på siden.
Oversigt over erklæringer om oplæring
Afsluttende erklæring om oplæring
Inden svendeprøven modtager oplæringsvirksomheden en afsluttende erklæring om oplæring i e-Boks. Virksomheden skal underskrive erklæringen og sende den til Industriens Uddannelser.