Metalindustriens Uddannelsesudvalgs internationale indsats
Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) har et team som sætter fokus på de mange muligheder, der er for at blive udstationeret i udlandet, når man tager en erhvervsuddannelse.
I teamet har vi international konsulent Pia Lauridsen, der står klar til at hjælpe virksomheder i metalindustrien i gang med at udstationere deres lærlinge/elever.
Sådan hjælper vi med at fremme udstationering:
- Vi afdækker muligheder for udstationeringer for virksomheder inden for metalindustriens uddannelser.
- Vi hjælper med at finde udenlandske samarbejdspartnere til udstationeringer.
- Vi rådgiver i forhold til tilskudsmuligheder fra OPU (tidligere PIU). Det gælder tilskud til bl.a. lønforskel, rejseafgifter og flytteudgifter.
- Vi formidler kontakt til relevante samarbejdspartnere i udlandet.
- Vi rådgiver og vejleder virksomheder, som allerede har etableret udstationeringsmuligheder.
Der er mange fordele ved at udstationere lærlinge/elever:
- Oplæring i udlandet kan være med til at fastholde lærlinge/elever i virksomheden, og virksomheden kan samtidig benytte denne mulighed i forbindelse med rekrutteringen af lærlinge/elever
- Industrien er i international konkurrence og mange virksomheder efterspørger medarbejdere, som har sprogkundskaber og god forståelse for samspillet mellem virksomheder fra forskellige lande og kulturer
Print eller download postkort
Vil du opleve den store verden under din erhvervsuddannelse?