Animationstekniker

Læs digital media på IU
Læs digital media på IU
Læs digital media på IU

Uddannelsen erstatter Digital media uddannelsen, der lukker pr. 1. august 2026.

Animationsteknikeruddannelsen har som overordnet formål, at lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår kompetencer inden for hovedområderne

animation og modellering af produkt og procesvisualisering.

På uddannelsen arbejdes med at udvikle visuelle koncepter og storyboards, producere animationer i 2D og 3D samt anvende grafik, lyd og visuelle virkemidler i samlede produktioner. Lærlingene lærer også at planlægge og gennemføre projekter og indgå i et professionelt workflow. 

Lærlingene får kompetencer inden for inden for animation og digital produktion, herunder modellering, lys, rendering og teknisk animation. Lærlingene arbejder med forskellige teknologier og platforme – fx realtime, film og VR/AR – og lærer at skabe løsninger, der fungerer i praksis.

Lærlingene på uddannelsen lærer at udvikle idéer og omsætte dem til færdige animationer og visuelle produkter. Uddannelsen forbereder lærlinge til at kunne arbejde med både storytelling, design og tekniske løsninger – fra idé til færdigt produkt.

Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed, hvor lærlingene får erfaring med virkelige opgaver og lærer at anvende dine faglige kompetencer i praksis. 

Ved uddannelsens afslutning kan lærlingene arbejde med animation og digital produktion inden for fx reklame, film, spil, visualisering og teknisk formidling.

 Billeder venligst udlånt af 3D College

 

Bliv godkendt som lærested

Se hvilke skoler, der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser