Grafiske uddannelser

Går du efter en grafisk teknisk uddannelse - bliv grafisk tekniker

Kunne du tænke dig en fremtid, hvor du kan vælge mellem mange jobtyper, og hvor du får en høj jobsikkerhed og en afvekslende hverdag? Så vælg uddannelsen til grafisk tekniker på Tech College i Aalborg.

Er du knivskarp på design og æstetik - bliv mediegrafiker

Der er efterspørgsel efter dygtige, kreative medarbejdere, der kan levere trykte og digitale produkter af høj kvalitet. Så vælg uddannelsen til mediegrafiker på en af de syv erhvervsskoler. 

Med en grafisk erhvervsuddannelse er der gode muligheder for at videreuddanne sig.

Grafisk tekniker

Som grafisk tekniker står du for produktionen af trykte og printede produkter med ansvar for både at producere og planlægge - lige fra klargøring af filer til det færdige produkt. Der er efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere, og du får en uddannelse med gode jobmuligheder. 

Som faglært har du mulighed at holde dine kompetencer ved lige gennem AMU efteruddannelse og mulighed for videreuddannelse inden for en række forskellige uddannelser.

Varighed og struktur
Erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker varer 3 år og 6 måneder. For voksne på 25 år og derover kan uddannelsens varighed være kortere.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Der indgår 20 skoleuger i hovedforløbet fordelt på 4 hovedforløb. Uddannelsen afsluttes med svendeprøve.

Bliv godkendt som praktiksted

Mediegrafiker

Som mediegrafiker arbejder du med design, tilrettelæggelse og fremstilling af produkter på forskellige medieplatforme. Du skal være skarp på design, kommunikation og formidling for at opfylde kundens behov og nå målgruppen.

Der er efterspørgsel efter dygtige, kreative medarbejdere, og du får en uddannelse med gode jobmuligheder.

Som faglært har du mulighed at holde dine kompetencer ved lige gennem AMU efteruddannelse og mulighed for videreuddannelse inden for en række forskellige uddannelser.

Varighed og struktur
Erhvervsuddannelsen til mediegrafiker varer 3 år og 11 måneder. For voksne på 25 år og derover kan uddannelsens varighed være kortere. 

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Der indgår 30 skoleuger i hovedforløbet fordelt på 4 hovedforløb. Uddannelsen afsluttes med svendeprøve.

Bliv godkendt som praktiksted

Kontakt

Jørgen Bo Nielsen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 46

Mobil

22 15 91 46

E-mail

jbn@iu.dk