Personvognstekniker

Uddannelsen til personvognstekniker erstatter personvognsmekanikeruddannelsen, som lukker for optag af nye lærlinge pr. 1. august 2026.  

En personvognstekniker er specialist i at kontrollere, finde fejl, analysere, stille diagnoser og reparere person- og varevogne 

Erhvervsuddannelsen til personvognstekniker har som overordnet formål at lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende områder: 

  • Planlægning og udførelse af avanceret kontrol, fejlfinding, diagnose, analyse, service og reparation af systemer og komponenter på person- og varevogne under 3.500 kg 

  • Elbiler, hybridbiler og biler med forbrændingsmotorer. 

  • Automatisering af bilers funktioner. 

  • Avancerede digitale systemer på biler, herunder også trådløs kommunikation og deling af data. 

  • Avancerede samspil mellem digitale, elektroniske og mekaniske systemer på biler. 

  • Grøn teknologi og miljø. 

  • Brug af AI til løsning af faglige opgaver. 

  • Kommunikation med kunder og leverandører. 

Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, som lærlingen har valgt.  

Uddannelsen kan afsluttes med trin 1 som personvognsmontør eller med trin 2 som personvognstekniker med speciale i enten elbiler (EV) eller biler med forbrændingsmotorer (ICE). 

Personvognsmontør

Personvognsmontøren arbejder med enkle opgaver inden for kontrol, fejlfinding, diagnose, service og reparation på biler. Personvognsmontøren kender sikkerhedsprocedurer for arbejde med el- og hybridbiler og kan udføre sikkerhedsfrakobling. 

Uddannelsen til personvognsmontør tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV). 

Bliv godkendt som lærested

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Erklæring om oplæring (gældende fra 1. august 2026)

ICE (Internal Combustion Engine)

Personvognsteknikeren med speciale i ICE-biler arbejder med avanceret fejlfinding, diagnose, analyse, service og reparation af alle bilens systemer og komponenter. Det vil sige bremse-, styretøjs-, undervogns-, motor- og transmissionssystemer, assistent- og komfortsystemer samt de elektriske, elektroniske og digitale systemer på bilerne. 

Derudover arbejder personvognsteknikeren også med dokumentation af udførte opgaver og kundeservice. 

Personvognsteknikeren med speciale i ICE-biler har særlige kompetencer til at udføre opgaver på benzin- og dieselmotorer og transmissioner samt at måle, analysere og vurdere emissioner og brændstofeffektivitet og brændstofefficiens.  

Uddannelsen til personvognstekniker - ICE kan gennemføres som en EUX-uddannelse.  

Der kan tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).

Bliv godkendt som lærested

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Erklæring om oplæring (gældende fra 1. august 2026)

EV (Electrical Vehicle)

Personvognsteknikeren med speciale i EV-biler arbejder med avanceret fejlfinding, diagnose, analyse, service og reparation af alle bilens systemer og komponenter. Det vil sige bremse-, styretøjs-, undervogns-, motor- og transmissionssystemer, assistent- og komfortsystemer samt de elektriske, elektroniske og digitale systemer på bilerne. 

Derudover arbejder personvognsteknikeren også med dokumentation af udførte opgaver og kundeservice. 

Personvognsteknikeren med speciale i EV-biler har særlige kompetencer til at udføre opgaver på højvoltsbatterier og battericeller, elmotorer, klima- og opladningsteknologier samt at måle, analysere og vurdere højvoltsbatteriers ydeevne. 

Uddannelsen til personvognstekniker - EV kan gennemføres som en EUX-uddannelse.  

Der kan tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV). 

Bliv godkendt som lærested

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Erklæring om oplæring (gældende fra 1. august 2026)