Teater-, event- og av-tekniker
Erhvervsuddannelsen til teater-, event- og av-tekniker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at:
• kunne planlægge, opbygge og nedtage scenografi, håndtere og dokumentere lyd-, lys-, AV-udstyr og scene- og regiteknik samt
• betjene og vedligeholde branchens tekniske installationer, under hensyn til sikkerhed, arbejdsmiljø og produktionsøkonomiske forhold
Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, som eleven har valgt.
Uddannelsen indeholder trin 1, teater-, event- og av-teknisk produktionsassistent. Uddannelsen afsluttes med trin 1, eller med et af specialerne: Teatertekniker, eventtekniker med speciale i audioteknik, eventtekniker med speciale i illuminationsteknik eller av-tekniker.
Teater-, event- og av-teknisk produktionsassistent
Uddannelsen kan tilrettelægges som særligt forløb for voksne over 25 år (EUV).
En teater-, event- og av-teknisk produktionsassistent opsætter og nedtager lyd-, lys- og andet teknisk udstyr. En teater-, event- og av-teknisk produktionsassistent arbejder også med optagelse og redigering af av-produktioner. Desuden arbejder man med håndtering af udstyr på lager, under transport og afvikling af forestillinger og events.
Teatertekniker
Teaterteknikeren arbejder med lyd og lys samt anden sceneteknik, fremstiller rekvisitter og dekorationer samt anvender 3D-systemer til animation. Teaterteknikeren anvender den nyeste teknologi i en kunstnerisk proces til at skabe de rigtige tekniske løsninger på opgaverne.
Fakta om uddannelsen til virksomheder
Eventtekniker med speciale i audioteknik
Uddannelsen kan tilrettelægges som særligt forløb for voksne over 25 år (EUV).
Eventtekniker med speciale i audioteknik planlægger, opstiller og afvikler lys og lyd ved større events. Eventtekniker med speciale i audioteknik anvender den nyeste teknologi til at skabe de rigtige tekniske løsninger på opgaverne, og kan have en rolle som projektleder for planlægning og gennemførelse af et event.
Eventteknikeren med speciale i audioteknik arbejder med opsætning og brug af avanceret lydudstyr (audioteknik).
Fakta om uddannelsen til virksomheder
Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik
Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik arbejder med opsætning og brug af avanceret lysudstyr (illuminationsteknik).
Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik planlægger, opstiller og afvikler lys og lyd ved større events. Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik anvender den nyeste teknologi til at skabe de rigtige tekniske løsninger på opgaverne, og kan have en rolle som projektleder for planlægning og gennemførelse af et event.
Fakta om uddannelsen til virksomheder
Av-tekniker
Uddannelsen som av-tekniker kan tilrettelægges som særligt forløb for voksne over 25 år (EUV).
Av-teknikeren dimensionerer, installerer og implementerer løsninger inden for lys, billede og video. En av-tekniker anvender den nyeste teknologi til at sikre de rigtige tekniske opgaveløsninger og kan udfylde rollen som projektleder for planlægning og gennemførsel af udstillinger, konferencer, koncerter og lignende.
Fakta om uddannelsen til virksomheder