Prøver i AMU stiller nye krav til udbydere og faglærere, IF

Projektets formål

I løbet af 2020 implementeres prøver i AMU, der skal gennemføres i overensstemmelse med ministeriets og efteruddannelsesudvalgets retningslinjer.

I forlængelse heraf har Industriens Fællesudvalg valgt at søsætte projektet ’prøver i AMU stiller nye krav’.

Projektets formål er er at opsamle de første erfaringer om prøveafviklingen med henblik på at identificere eventuelle behov for justering af prøveindhold, prøveform og prøvetid.

Projektet skal således sikre, at de udviklede prøver ’passer’ eller er udviklet hensigtsmæssigt til de pågældende kurser/brancheområder. Derudover skal projektet understøtte, at prøver i AMU kan gennemføres korrekt, og at der indhentes viden om erfaringer og lokale løsninger, som kan anvendes i det videre arbejde med at udvikle og justere de nye prøver.

Projektet forventes at slutte ultimo 2020. Katrine Laubjerg er kontaktperson for projektet.