DM i Skills

DM i skills
Uge 3 Dm Aabning Klejnsmede Aktuelt
Uge 4 Automatik Til Dm18 Til Evalueringsside Iudk
Klejnsmedestanden Til Nyhed1 Dag 1

Danmarksmesterskaberne i håndværk

DM i Skills er de danske mesterskaber for erhvervsuddannelser og afholdes én gang årligt. Her dyster op mod 300 unge elever og lærlinge fra de forskellige fag om at blive landets bedste. Samtidig er det en unik mulighed for at vise deres fag, færdigheder og høje faglige niveau frem.

SkillsDenmark har det overordnede ansvar for planlægning og afvikling, herunder valg af værtsby.
De faglige udvalg samt erhvervsskolerne spiller en central rolle i gennemførelsen af konkurrencerne. De faglige udvalg beslutter, hvilke fag der deltager som konkurrence- og demonstrationsfag, mens erhvervsskolerne står for udvælgelse af deltagere via regionale mesterskaber eller tilsvarende udvælgelsesforløb.

DM i Skills 2027 bliver afholdt den 8.-10. april i Vejle.

Med op mod 70.000 besøgende er DM i Skills nemlig ikke kun en konkurrence, men også Danmarks største uddannelsesevent. Formålet er at synliggøre erhvervsuddannelserne og de muligheder, de giver, og i sidste ende få flere til at blive faglærte.

Industriens Uddannelser følger deltagerne fra industriens fag tæt. Følg med på siden her og på vores Instagram- og Facebook-side for seneste nyt.

Læs mere om DM i Skills her

Retningslinjer for deltagelse

BEMÆRK: Dette er retningslinjer for konkurrencefag tilknyttet DM i Skills

Der er en række retningslinjer, som deltageren i konkurrencefag skal efterleve for at kunne deltage ved DM i Skills. Det er skolernes ansvar at sikre, at deltageren opfylder de gældende kriterier for deltagelse.

•    Deltageren skal deltage i henhold til Det Faglige Udvalg - og SkillsDenmark fastlagte retningslinjer for deltagelse ved DM, som de er beskrevet her og på SkillsDenmarks hjemmeside.

•    Deltageren kvalificerer sig gennem lokale og regionale konkurrencer. Kvalifikationsmodellen kan variere fra fag til fag.

•    Deltageren er forpligtet til at bære det udleverede arbejdstøj med officielle logoer og sponsornavne under konkurrencen samt til åbnings- og afslutningsceremonien.

•    Deltageren må ikke reklamere for konkurrerende virksomheder til sponsorerne.

•    Deltageren benytter Det Faglige Udvalgs fastsatte deltagerpakke. En deltagerpakke består blandt andet af kost og logi under DM, arbejdstøj m.v.

•    Deltageren må ikke fylde mere end 25 år i konkurrenceåret.

•    Deltageren må ikke have været færdiguddannet i mere end et år på konkurrencetidspunktet.

I særlige tilfælde kan der gives dispensation fra alderskravet, f.eks. i fag med en høj andel af lærlinge over 25 år samt evt. andre krav.

Yderligere regler og bestemmelser

Deltagelse i DM i Skills forudsætter overholdelse af de til enhver tid gældende regler, herunder:

•    Sikkerhedsregler og arbejdsmiljøkrav
•    Retningslinjer for adfærd og repræsentation

De fulde bestemmelser fremgår af SkillsDenmarks hjemmeside.

Tilmelding og praktiske forhold

Når deltageren er udtaget, skal deltageren registreres via det officielle tilmeldingssystem. I den forbindelse indsamles nødvendige oplysninger til brug for:

•    Bestilling af konkurrencetøj og udstyr
•    Planlægning af ophold og logistik
•    Kommunikation og profilering af deltageren
•    Koordinering med skoler og virksomheder

Det er en forudsætning for deltagelse, at alle nødvendige oplysninger indsendes rettidigt og korrekt.

Forsikring og ansvar

Forsikring og ansvar
Der er ikke et ansættelsesforhold mellem konkurrencedeltageren og hverken SkillsDenmark eller Industriens Uddannelser (herunder De Faglige Udvalg).
Det betyder, at:

•    Deltageren ikke er dækket af SkillsDenmarks eller Industriens Uddannelsers arbejdsskadeforsikringer

•    Deltageren er i stedet dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som er tegnet af enten:

o    Arbejdsgiver (praktikvirksomhed), eller
o    Erhvervsskole

Det er en forudsætning, at denne forsikring er gældende under hele konkurrencen.

Kvalifikation til internationale Skills

DM i Skills kan i udvalgte fag fungere som grundlag for udtagelse til internationale konkurrencer som EuroSkills og WorldSkills.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at:

  • Resultater ved DM i Skills ikke automatisk medfører kvalifikation
  • Der gælder særlige og selvstændige kriterier for udtagelse til internationale konkurrencer
  • Udtagelsen foretages af de faglige udvalg

De faglige udvalg beslutter både, hvilke fag der repræsenteres internationalt, og hvilke deltagere der udtages.

Kriterier for deltagelse i internationale Skills kan bl.a. omfatte:

  • Alderskrav, som ofte er lavere end ved DM i Skills
  • Fagligt niveau og potentiale, herunder performance ved DM i Skills
  • Motivation og internationale kompetencer
  • Mulighed for træningsforløb, som kræver opbakning fra både skole og virksomhed

Der henvises desuden til de gældende regler og bestemmelser for henholdsvis EuroSkills og WorldSkills.