Bliv grønnere i din undervisning – kom på konference til efteråret
13 juni 2022

Bliv grønnere i din undervisning – kom på konference til efteråret

Nu kan du komme på konference med fokus på den grønne omstilling indenfor alle Industriens Fællesudvalgs eud-uddannelser.

Er du lærer på eud, og ønsker du at få et bedre grundlag for at undervise ud fra en grønnere tankegang? Så skal du tilmelde dig Industriens Fællesudvalgs konference. Konferencen ’Bliv grønnere i din undervisning’ vil blive afviklet henover to dage, fra tirsdag d. 30. august 2022 til og med onsdag d. 31. august 2022.

- Vi, Industriens Fællesudvalg, ønsker med denne konference, at lærerne på eud får en værktøjskasse til, hvordan bæredygtighed kan spille en rolle i deres undervisning. Det er vigtigt, da det i IF’s bekendtgørelser fremgår, at bæredygtighed er en del af kompetencemålene. Forhåbentlig kommer lærerne hjem med en forståelse for, hvordan de skal bruge deres viden om den grønne omstilling i de daglige undervisningssituationer, siger Karen Juul Thomsen, uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser.

Hvad kan du forvente at blive klogere på?

Du vil på dagene blive præsenteret for den historiske udvikling af den grønne omstilling og få et indblik i, hvordan faglærerne på nuværende tidspunkt får brugt den grønne omstilling i dagligdagen overfor lærlingene. Derudover vil der blive afholdt et oplæg om, hvordan du aktivt kan gå ind i den grønne omstilling, og hvad det har af betydning for uddannelserne.

Du kan samtidig forvente, at dagene vil blive brugt på at lade sig inspirere af hinanden. Og du vil sammen med resten af deltagerne få afprøvet en række metoder, opgaver og undervisningsmaterialer, som kan bidrage til et grønt mindset.

Praktisk information  

Hvor foregår det henne:

Severin Kursuscenter
Skovsvinget 25
5500 Middelfart

Dag 1 (tirsdag, d. 30. august 2022): Fra klokken 10:00-19:00. Første dag rundes af med aftensmad klokken 19:00. 

Dag 2 (onsdag, d. 31. august 2022): Fra klokken 08:00-14:00.

Du skal selv medbringe pc, data (strøm, varme mv.) fra jeres forbrug, egne undervisningsmaterialer, artikler mv, som kunne være relevante ifm. den grønne omstilling.

Tilmeld dig her

Kontakt os gerne og hør nærmere

Karen Juul Thomsen

Uddannelseskonsulent

Telefon

33 77 91 71

Mobil

22 93 29 98

E-mail

kjt@iu.dk