COLOURBOX18372197 (1)
10 januar 2022

Her er de ti mest læste nyheder i 2021

Grøn omstilling, ML-prisen og trepartsindsats fylder på listen over årets mest læste nyheder på iu.dk i 2021.

Et af årets mest læste nyheder er om den innovative faglærer Claus Verner Weirs Pedersen. Claus gik alternativt til værks, da han ikke kunne byde sine elever velkommen i værkstedet på EUC Lillebælt på grund af vinteren 2021’s coronanedlukning. Claus iførte sig derfor kamera og headset for at blive elevernes øjne, øre og hænder. Du kan finde et link til hele historien længere nede på siden.

Tre af de ti mest læste nyheder fra året der gik berører nye AMU-kurser. På en 7. plads kan du læse om Danmarks første elevatortekniker Marcus Lindquist, og som rosinen i pølseenden er artiklen om iværksætter og smeden bag designvirksomheden Nichba, Nichlas Bjørn.

 

Smedefaget var en stor verden, der åbnede sig for mig. Jeg fik mange varierede opgaver og masser af ansvar, og mulighed for at prøve teorien af fra skolen
Nichlas Bjørn, Nichba

 

Placeret på årets førsteplads er nyheden om syv nye AMU-kurser inden for området ’Arbejdets organisering ved produktion i industrien’. Generelt fyldte grøn omstilling på mekanikerområdet og inden for AMU-området meget på årets liste.

Hele listen med de ti mest populære nyheder i 2021:

  1. Syv nye kurser gør industrien skarpere på lean, digitalisering og bæredygtighed
  2. Elbiler fylder stadig mere på mekanikeruddannelsen
  3. Mekanikerne får to nye AMU-kurser inden for højvoldt batteri- og varmepumpeteknologi
  4. Metalindustrien har hyldet de dygtigste lærlinge med ML-Prisen 2021
  5. Innovativ faglærer har succes med alternativ praksisundervisning
  6. Arbejdet med trepartsaftalen skrider fremad
  7. Danmarks første elevatortekniker har fået svendebrev
  8. Ny metode udvikler grønne AMU-kurser i rekordfart
  9. Flere ufaglærte skal være faglærte med ny trepartsindsats
  10. Iværksætter: – Smedefaget var en stor verden, der åbnede sig for mig