I Danmark har regeringen en målsætning om at reducere landets CO2-udledning med 70 % frem mod 2030 og 100 pct. frem mod 2050. Målene skal bl.a. nås ved hjælp af energioptimering, men ny teknologi som opsamling af CO2 kommer også til at spille en rolle.
Én af dem, der til dagligt forsker i CO2-fangst, - rensning og -lagring er lektor ved DTU Kemiteknik Philip Fosbøl. Senest har Philip Fosbøl og hans hold af dedikerede forskere gennemført et pilotprojekt på forbrændingsanlægget Amager Bakke, hvor et 25 meter højt skorstenslignende anlæg har indfanget ca. 950 kg C02 dagligt fra røgen fra forbrændingsanlægget. Teknologien er stadig på pilotprojekt-niveau, så efter fangsten er CO2’en blevet ført tilbage til forbrændingsanlæggets store skorsten og videre ud i atmosfæren. Målet er, at teknologien i de kommende år er udviklet så meget, at der alene på amagerforbrændingen kan indfanges og lagres ca. 1370 ton CO2 i døgnet.
Men hvad kommer det til at kræve af ressourcer at bygge maskinen? Og hvad vil det kræve af vores faglærte?
Industriens Uddannelser har mødt Philip Fosbøl til en snak om teknologi, dystopiske fremtidsudsigter, omdannelse og lagring af CO2 og ikke mindst, hvilke krav teknologien kommer til at stille til fremtidens kompetencer.
Hvad skal der ifølge dig til at nå regeringens mål om reducering af CO2?
- For at nå regeringens mål er der flere ting, vi er nødt til at gøre. Vi skal selvfølgelig plante nogle flere træer, vi skal køre i elbiler og vi skal arbejde med nogle nye former for energi. Men vi bliver også nødt til at se, hvordan vi får indfanget og lagret noget af den CO2, vi udleder og som allerede er udledt. Mængden af CO2 er kæmpestor. Selv hvis vi sagde, at vi holdt op med at bruge gas, kul og olie i dag, så er løbet kørt. Vi bliver nødt til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Det er så dystopisk, som det overhovedet kan blive, men vi bliver nødt til at være realistiske. Men der er heldigvis også noget vi kan gøre, blandt andet i kraft af CO2-fangst og -lagring.
CO2-fangst bliver ikke stort – det bliver kæmpestort.
Ifølge Philip Fosbøl er én af udfordringerne med CO2-fangst, -lagring og -konvertering blandt andet, at det ikke kun er én maskine, der kan gøre arbejdet:
- Der er ikke tale om én maskine. Vi arbejder med CO2-fangst, CO2-transport, CO2-lagring og CO2-omdannelse/konvertering. Og hver af disse ting kræver maskiner, der er monstre i sig selv. Vi kan sammenligne det med vindmøllerne, bare i 1000 gange større skala. CO2-fangst bliver ikke stort – det bliver kæmpestort.
Foto: Co2-fangst på biogasanlægget i Hashøj. Fotograf: Anders Vestergaard Korsholm, Hashøj Biogas.
Hvad kommer det til at kræve af kompetencer at få produceret og betjent de her kæmpemaskiner?
- Maskinerne i sig selv vil kræve, at der er folk, der kan bygge dem, svejse dem, sætte dem op, konstruere dem, servicere dem, styre, kontrollere og overvåge dem. Vi kommer både til at skulle bruge smede samt faglærte, der helt konkret ved, hvordan man styrer processer og anlæg.
Således kommer smede og eksempelvis procesoperatører til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.
Den industrirevolution vi har haft inden for biotech kommer vi også til at se inden for greentech. Og det kræver folk, der ved noget om rør og tanke.
Og her er Philip Fosbøl fremme ved endnu en udfordring for klimaet:
- Branchen skriger på arbejdskraft – vi kommer til at mangle dygtige mennesker, der kan sørge for, at vores børn kommer til at få et okay klima i fremtiden. Det skal vi have gjort noget ved. Vi må i hvert fald ikke skrue ned på uddannelse og efteruddannelse i Danmark, det er ikke den rigtige vej. Om vi skal producere medicin, kemi eller fjerne CO2, så er det de samme kompetencer, der kræver. Den industrirevolution vi har haft inden for biotech kommer vi også til at se inden for greentech. Og det kræver folk, der ved noget om rør og tanke.
CO2-fangst og -lagring er stadig en ny teknologi, der kræver yderligere forskning, men afhængig af finansiering estimerer Philip Fosbøl, at det vil være muligt at indfange, transportere og lagre CO2 fra forbrændingsanlægget i 2026.