Industritekniker
01 december 2023

Ændrede overgangskrav skal styrke metaluddannelserne

Nu skal der flere lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser. Det skal en ændring af uddannelsernes overgangskrav være med til at sikre. Ændringen betyder bl.a., at lærlinge ikke længere skal undervises i fx tekstanalyse på grundforløb 2, men i stedet møder faget dansk i den øvrige undervisning. Dermed bliver kravene mellem grundforløbet og hovedforløbet mere relevante, og det skal understøtte, at flere vælger og gennemfører uddannelserne.

På metalindustriens erhvervsuddannelsers grundforløb har den praktiske undervisning siden 2015 været suppleret af undervisning i grundfag som engelsk, dansk, fysik og matematik. For at komme videre til hovedforløbet er det et krav, at eleverne består grundfagene og en grundforløbsprøve. Antallet af grundfag bliver nu reduceret på en lang række af uddannelserne, så typisk engelsk og dansk fjernes. Dele af de to grundfag indarbejdes i stedet i den fag-faglige, praktiske undervisning, således at uddannelsernes samlede slutmål ikke ændres.

- På mange af metalindustriens erhvervsuddannelser er der brug for mange flere lærlinge, så det er vigtigt, at uddannelsernes sammensætning er attraktiv og understøtter lærlingenes trivsel undervejs.
Signe Tychsen Philip, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og underdirektør i DI

Bred enighed om ændringer

Ændringerne af overgangskravene i MI’s uddannelser er besluttet af et enigt fagligt udvalg, Metalindustriens Uddannelsesudvalg, og har dermed bred opbakning fra virksomheder og medarbejdere i industrien. Også skolerne inden for området er blevet inddraget i arbejdet med forberedelserne af de nye overgangskrav.

- Vi har i forvejen gode erfaringer med at indarbejde de grundfaglige kompetencer i den fag-faglige undervisning. Derfor går vi nu skridtet videre og fjerner dansk og engelsk helt som grundfag på de fleste af vores uddannelser. I stedet integrerer vi den relevante teori fra fagene i den praktiske undervisning. Det styrker relevansen af indholdet på grundforløbet til glæde for både virksomheder og lærlinge, lyder det fra Signe Tychsen Philip, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og underdirektør i DI. Hun tilføjer:

- På mange af metalindustriens erhvervsuddannelser er der brug for mange flere lærlinge, så det er vigtigt, at uddannelsernes sammensætning er attraktiv og understøtter lærlingenes trivsel undervejs.

Kvalitet bevares

Ændringerne af uddannelserne betyder, at elever på metalindustriens erhvervsuddannelser vil opleve et mindre presset grundforløb med større fokus på fordybelse i uddannelsens fag-faglige fag.

- Det er vigtigt at understrege, at disse ændringer ikke har betydning for kvaliteten af metalindustriens uddannelser. Man bliver ikke en dårligere smed, mekaniker eller industritekniker, fordi man ikke er blevet undervist i tekstanalyse på sit grundforløb, og der er fortsat de samme mål for uddannelsen som der er i dag, pointerer Erling Jensen fungerende næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og faglig sekretær i Dansk Metal, og fortsætter:

- Til gengæld er der forhåbentligt flere elever, der fremover vil opleve, at relevansen af metalindustriens uddannelsers grundforløb er øget, og dermed vil det være mere attraktivt at vælge og ikke mindst gennemføre metalindustriens uddannelser.

- Det er vigtigt at understrege, at disse ændringer ikke har betydning for kvaliteten af metalindustriens uddannelser. Man bliver ikke en dårligere smed, mekaniker eller industritekniker, fordi man ikke er blevet undervist i tekstanalyse på sit grundforløb, og der er fortsat de samme mål for uddannelsen som der er i dag.
Erling Jensen fungerende næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og faglig sekretær i Dansk Metal

Også fra erhvervsskolerne er der ros at hente til ændringerne.

- Det er vigtigt, at uddannelserne løbende evalueres og justeres, så det sikres, at de er aktuelle og attraktive for både potentielle lærlinge og virksomhederne. Det er en balancegang mellem, at eleverne får en bred, faglig viden og at barren ikke sættes for højt i forhold til hvad man skal nå igennem på grundforløbet. Vi ved af erfaring, at jo mere praksisnært vi kan tilrettelægge undervisningen, jo bedre lærer og trives eleverne, og derfor bakker vi fuldt op om den prioritering, der nu sættes i værk på metalindustriens uddannelser, siger Jesper Nielsen, direktør for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier.

Ændringerne er indsendt til godkendelse hos Børne- og Undervisningsministeriet, og er planlagt til at træde i kraft 1. august 2024.

Om grundfag og overgangskrav
På erhvervsuddannelsernes grundforløb 2. del er der afsat otte uger til de såkaldte grundfag, som er almene fag, der ikke er bundet op på uddannelsernes fag-faglighed. For at komme videre på uddannelsernes hovedforløb er det et krav, at eleverne består grundfagene i slutningen af grundforløb 2.

Grundforløbets 2. del er typisk der, hvor eleverne for alvor stifter bekendtskab med det fag, de har valgt. Det er vigtigt, at der er fokus på kernefagligheden i læringen, så elevernes motivation for faget fastholdes, og de samtidig bliver klar til at møde virkeligheden ude i virksomheden efter forløbet.

Se de nye overgangskrav

Kontakt os gerne og hør nærmere

Anne Nyegaard

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 54

Mobil

28 10 57 10

E-mail

an@iu.dk