Nyhedsbillede Esben
09 september 2021

I dag er Esben fabrikschef: - Det var overvældende at modtage ML-Prisen

Hvert år uddeler vi ML-Prisen til 25 talentfulde lærlinge i metalindustrien, der har gennemført deres uddannelse med et særligt godt resultat. Inden ML-Prisen taler vi traditionen tro med en tidligere prismodtager, om hvordan det er gået, siden de fik ML-Prisen. Her er det Esben Kristensen, der fik prisen i 2007, efter at være blevet udlært mekaniker med tre 13-taller i svendeprøven.

Fotos: Privat/Viborg Stifts Folkeblad

Navn: Esben Kristensen
Alder: 36
Uddannelse: Personvognsmekaniker
Vinderår: 2007 – guld. Til og med år 2011 blev der uddelt to guld-, seks sølv-  og 30 bronzestatuetter. I dag uddeles kun 25, og alle statuetter er i bronze.

Du modtog ML-Prisen i 2007 år– kan du stadig huske, hvordan det var?

- Ja det er en oplevelse, der står enormt klart, og det vil det nok altid gøre. Det var en flot prisoverrækkelse, og det var meget overvældende for mig at få guld, som den ene af to den dag. Bagefter var vi ude at spise med min familie. Der var en tur i sig selv at komme til København. Da vi kom hjem, valgte min mester at promovere det lokalt, så Skive Folkeblad kom og lavede en artikel og TV-Midtvest lavede et indslag. Alle i omegnen vidste, at jeg havde fået guld til ML-Prisen.

Hvordan endte du som mekaniker?

- Efter HTX ville jeg gerne ind i politiet. Jeg arbejdede, mens jeg ventede på at blive 21, men jeg følte, at jeg spildte tiden, og derfor gik jeg i gang med grundforløbet på mekanikeruddannelsen. Jeg fik en læreplads på Toyota, og det var et enormt godt sted at være. Jeg kommer stadig forbi nogle gange. Jeg havde det virkelig godt der. De brugte tid på at lære mig op og engagerede sig i mig, og min måde at betale tilbage var at give fuld gas på skolebænken og være en dygtig lærling. Det resulterede i næsten kun 10- og 11-taller og 13 til svendeprøven.

Hvad har du lavet, siden du modtog ML-Prisen?

- Efter ML-Prisen tog jeg ud at rejse, og derefter begyndte jeg at læse til ingeniør. Efter at have arbejdet en periode som rådgivende ingeniør blev jeg ansat hos Hydraflex i Viborg. Det er en virksomhed, der laver cylindre. Der er jeg stadig, i dag som fabrikschef. 

Har du stadig ML-Pris-statuetten?

- Ja, den står i garagen, som er mit frirum. Selvom jeg ikke arbejder som mekaniker længere, nyder jeg at gå der. Der har jeg forbindelsen til mit fag og håndværk.

Hvordan kobler du af?

- For mig er det vigtigt er at have en modpol til arbejdslivet, som er lidt hektisk. Og det er fysisk aktivitet. Jeg har forskellige interesser, som jeg dyrker on-off. Bl.a. motorcross. Det var også det, der fødte interessen for motorer og mekanik. Når man bliver lidt ældre og får børn, så handler det om at være effektiv, og der er cross lidt tidskrævende. Det er meget nemmere at tage et par løbesko på eller tage cyklen ned ad væggen.

Hvad har motiveret dig gennem din karriere?

- Jeg har levet meget efter Pippi Langstrømpe-reglen, ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Det har drevet mig hele tiden at blive dygtigere, men samtidig bevare begge ben på jorden. Og det gælder også i mit job i dag. Min funktion er ikke vigtigere end ham, der fejer og vasker gulvet. Det er holdindsatsen, der skaber resultater. 

Hvad drømmer du om?

- Jeg kan godt lide at have mål, og lige nu er målet at få familie og arbejdet til at gå op i en højere enhed. Jeg er i gang med at læse HD-enkeltfag i økonomi for at styrke viden inden for økonomi og regnskab, og efter jul begynder jeg på en diplomuddannelse i ledelse. Efterhånden som jeg har bevæget mig op ad, trives jeg godt med at have fingeren med i spillet og have overblik. Og så har man en forpligtelse til at se, hvor langt vingerne kan bære. Derfor har jeg en drøm om at være direktør. Måske teknisk direktør. Jeg bliver gladere og gladere for mit arbejde, og det giver mig mere blod på tanden, at folk tager godt imod det.

Esben Kristensen bor i Viborg sammen med sin kone og to børn på hhv. otte og fem år.