Om Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser er oprettet som en selvejende institution den 1. juli 2000 af:

Dansk Metal

Fagligt Fælles Forbund (3F)

DI - Dansk Industri

Vores opgave er at servicere faglige udvalg og uddannelsesudvalg i deres arbejde med at fastlægge det faglige indhold, varighed, struktur og mål på de forskellige erhvervs- og efteruddannelser inden for industrien.

Vores mål er hele tiden at være på forkant med udviklingen af arbejdsmarkedets behov for kompetente medarbejdere og udvikle uddannelser, der imødekommer disse behov. Vores interessenter spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Derfor gør vi en aktiv indsats for løbende at styrke vores interessentrelationer og -kommunikation.

Vi skal være innovative, opsøgende og udfordrende i alt, hvad vi gør. Det er afgørende for, at vi kan tilgodese arbejdsmarkedets behov for nye og relevante uddannelser.

Vi bor centralt i København i Ejendommen Buen.

Læs mere om de centrale milepæle i historien om Industriens Uddannelser

1857-1928

Næringslov og lærlingelov vedtages

  • Næringsloven vedtages i 1857 om håndværks- og fabriksdrift samt handel og beværtning. Lavenes indflydelse forsvinder.
  • I 1889 vedtages den første egentlige lærlingelov som et supplement til Næringsloven.
  • Lærlingeloven bliver revideret i 1921. Loven stiller krav om, at læremesteren (”principalen”) skal være udlært i faget.

1929-1939

Nye samarbejder mellem arbejdsmarkedets parter om erhvervsuddannelser

  • Den 10. december 1929 etableres ”Fællesudvalg til nærmere Drøftelse af Spørgsmaal om Lærlinges Uddannelse samt Spørgsmaalet om Indførelse af Industriforbund”. Etablering af dette udvalg markerer det første egentlige samarbejde om erhvervsuddannelserne mellem arbejdsmarkedets parter. Metalindustrien blev etableret som sekretariat.
  • I 1930 gennemføres den første virksomhedsgodkendelse af en autoforhandler i Hobro til at ansætte lærlinge.
  • Året efter i 1931 blev der mulighed for at lærlinge kan deltage i ”supplerende kurser” på Teknologisk Institut.
  • Lærlingeuddannelserne bliver brancheopdelt i 1933. Blandt andet bliver der lavet en automekanikeruddannelse.
  • I 1936 bliver Metalindustriens Fagskole etableret i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Teknologisk Institut.
  • Lærlingeloven revideres i 1937. Der indføres obligatoriske svendeprøver og fire års læretid samt ret til 14 dages ferie for lærlingene.

1940-1949

Aktiv indsats mod frafald på uddannelserne

  • Socialministeriet og Metalindustriens Lærlingeudvalg beslutter at gøre en indsats mod det stigende frafald. Dengang var frafald ca. 30 procent.
  • I 1944 bliver Amtsarbejdsanvisningskontorerne (senere AF) sat til at godkende alle lærlingekontrakter, da politiet var blevet arresteret under besættelsen af Danmark.

1950-1959

Skolegang bliver obligatorisk for lærlinge

  • Metalindustriens Lærlingeudvalg vedtager i 1953 obligatorisk skolegang på en teknisk skole for alle lærlinge. Skolegangen blev typisk gennemført efter arbejdstid.
  • I 1956 revideres Lærlingeloven igen. Der vedtages obligatorisk dagskole for alle lærlinge.

1960-1969

Startskud på de første arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

  • I 1960 blev de første arbejdsmarkedsuddannelser etableret (AMU). Der var tale om specialarbejderuddannelser. Uddannelserne blev tilknyttet en lov om erhvervsmæssiguddannelse af ikke-faglærte. Først senere kunne faglærte også deltage i efteruddannelseskurser.
  • Skolerne står for den praktiske oplæring i 1962.
  • I 1964 indføres Erhvervsskolen som selvejende institution.

1970-1979

EFG-lov bliver vedtaget

  • EFG-loven blev vedtaget i 1977 (erhvervsfaglig grunduddannelse). Her blev også ”den ajourførte mesterlære” vedtaget som erstatning af den tidligere mesterlæreuddannelse.

1980-1999

Erhvervsuddannelsesloven vedtages og erstatter EFG-loven

  • HTX startede på forsøgsbasis i 1982.
  • Lov om teknikeruddannelse vedtages i 1987.
  • HTX bliver permanent i 1988.
  • I 1990 erstattes EFG-loven samt ”den ajourførte mesterlære” af en egentlig erhvervsuddannelseslov.
  • 1992 indføres ”voksenlærling”.

2000-2010

Med etablering af Industriens Uddannelser 1. juli 2000 er der sket en effektivisering af udvalgsarbejdet

  • Industriens Uddannelser etableres 1. juli 2000. Med etableringen af Industriens Uddannelser er der løbende sket en modernisering af udvalgsstrukturen og -arbejdet.
  • Den nye udvalgsstruktur og den følgende organisationsudvikling betyder, at Industriens Uddannelser har en fået en mere dynamisk organisation. En organisation der kan præge udviklingen og sikre ejere og samarbejdspartnere indflydelse på fremtidens uddannelser
  • Reform 2000 gennemføres. Med reformen forbedrede man virksomheder og de unges overblik over uddannelser. Blandt andet ved etablering af grundforløb i erhvervsuddannelserne.
  • I 2009 gennemfører Industriens Uddannelser i samarbejde med Undervisningsministeriet en reform vedr. Voksen Erhvervsuddannelse (VEU). Formålet er at styrke kvalitet og tilgængelighed i AMU udbud.
  • I 2009 etableres en række kompetenceudviklingsfonde. Formål med fondene er at forbedre medarbejderes muligheder for at deltage i selvvalgt efteruddannelse.

2011-2017

Øget fokus på synlighed af uddannelser

  • Industriens Uddannelser lancerer i 2012 portalen amukurs.dk med branchespecifikt overblik alle AMU-kurser inder for industriens område. I løbet af de næste fire år slutter fire andre uddannelsessekretariater til amukurs.dk, som dermed tilbyder brancheindgang for 80 procent af de AMU-kurser, der udbydes.
  • Sammen med Uddannelsesnævnet overtager Industriens Uddannelser sekretariatet for kampagnen Hands-on, hvis formål er at markedsføre erhvervsuddannelserne.
  • I sommeren 2012 etablerer Industriens Uddannelser sammen med Uddannelsesnævnet et driftsfællesskab, da Uddannelsesnævnet flytter til Buen. Driftsfællesskabet i Buen er løbende udvidet og omfatter i dag i alt seks uddannelsessekretariater, der tilsammen dækker 24 faglige udvalg, otte efteruddannelsesudvalg og de repræsenterer 70 erhvervsuddannelser.
  • I 2016 træder en ny reform af erhvervsuddannelserne i kraft, som bl.a. introducerer overgangskrav til hovedforløbene samt mulighed for at vælge EUX ved en række af industriens erhvervsuddannelser.
  • Industriens Uddannelser udvider løbende sin deltagelse i DM i Skills til i alt syv konkurrence- og demonstrationsfag i 2017