Udfyld rammeaftale
Rammeaftalen er skriftligt aftale mellem virksomheden og dens medarbejdere om at søge støtte til aftalt uddannelse hos IKUF. Rammeaftalen er en forudsætning for, at IKUF kan udbetale refusion for medarbejdernes deltagelse i uddannelsen.
Bemærk at IKUFs udbetaling af lønrefusion m.v. sker på baggrund de individuelt oprettede uddannelsesplaner. (læs mere her)
Det er et krav, at virksomhedens forretnings- og udviklingsmål beskrives i rammeaftalen. Det er med henblik på at tydeliggøre de indsatsområder eller kompetencekrav der er til medarbejderne.
Der er to formål med, at rammeaftalen tager afsæt i virksomhedens forretnings- og udviklingsmål:
- Uddannelsesindsatsen bliver mere strategisk og understøtter virksomhedens udvikling og vækst. På den måde bliver det tydeligt, at de nye behov ofte udspringer af nye strategiske indsatsområder.
- Ved at tydeliggøre de nye behov, ønsker og interesser er man med til at fremme dialogen om uddannelse, og det er med til at involvere og motivere medarbejderne.
For at komme i gang med at udfylde rammeaftalen, klik her.
På modellen her ses skabelonen for rammeaftalen
I menuen herunder, hjælper vi med, hvordan du kan udfylde hvert enkelt afsnit i rammeaftalen.
Trin 1: Sådan udfylder man punktet Beskrivelse
Punktet Beskrivelse skal bestå af en beskrivelse af virksomhedens forretning.
Herefter følger en oplistning af de strategiske indsatsområder, som virksomheden har udpeget. Det kan også være en oplistning af områder, hvor virksomheden oplever sig udfordret de kommende år.
Det er oplagt at hente inspiration til punktet Beskrivelse på, ved at tage udgangspunkt i de tre blå lag fra figur 4 om kompetencekrav.
De tre lag: Krav fra omverdenen, Virksomhedskrav og Jobkrav, er her sat ind i et skema. Her ses et eksempel på hvordan man kan udfylde skemaet med udgangspunkt i de tre lag:
Download kompetencematrix-skemaet til udfyldelse her.
Her følger et konkret eksempel på teksten til punktet Beskrivelse:
Virksomheden (xx) er en forretnings- og innovationsdrevet virksomhed, som producerer og sælger varer og ydelser inden for medicobranchen.
Den stigende konkurrence, virksomhedens innovative afsæt, men også virksomhedens ønsker om at være en værdibaseret, bæredygtig virksomhed betyder, at medarbejdernes kompetencer er afgørende for at nå vores mål og forpligtelser. En kontinuerlig udvikling af medarbejdernes kompetencer bliver derfor helt central, og givet vores udgangspunkt og markedsudfordringer må vi tilstræbe, at alle niveauer i organisationen kompetenceløftes.
Vi ønsker med denne rammeaftale at styrke mulighederne for et generelt kompetenceløft af vores medarbejdere. Vi ønsker også at fastholde dygtige medarbejdere, øge fokus på kompetenceudvikling og forbedre udviklingsmulighederne og den generelle trivsel samt virksomhedens konkurrenceevne.
Vi vil især styrke vores kompetencer på disse områder:
- Bedre anvendelse af nye teknologier og især have fokus på at imødegå kravene fra en øget digitalisering
- Leve op til vores høje kvalitetsstandarder
- Fortsat udvikle og styrke vores produkt- og produktionskompleksitet
- En vedvarende optimering af produktiviteten
- Et tilsvarende vedvarende fokus på at opfylde stigende krav til bæredygtighed
Trin 2: Sådan udfylder man punktet Målgruppe
I punktet Målgruppe skal det konkretiseres, hvilke medarbejdere på virksomheden, der er målgruppen for den kommende uddannelse. (hvorfor er det 1-3 år??)
Jo mere konkret, jo bedre. På den måde bliver det nemmere at omsætte rammeaftalen til konkret uddannelse.
Her følger eksempler på, hvordan man kan beskrive målgruppen:
- Vi har aktuelt planer om at uddanne vores ufaglærte operatører til faglært niveau: Vores medarbejdere i ”Vedligehold” skal have løftet deres automatik- og digitale kompetencer.
- Vi har et behov for løfte virksomhedens arbejde med kvalitet og produktionsoptimering og ønsker derfor at uddanne et antal nøglemedarbejdere inden for disse områder. Vi har også brug for at styrke virksomhedens? og i særdeleshed salgs- og montørgruppen inden for området kundeservice og salg.
Trin 3: Sådan udfylder man punktet: Eksempler på uddannelse
I punktet Eksempler på uddannelse skal det fremgår hvilke uddannelser (tag fx udgangspunkt i positivlisten-link) virksomheden har behov for. Her skal der være en tydelig tråd til de behov der er beskrevet i de to første punkter Beskrivelse og Målgruppe.
Bemærk, at det ikke skal være en udtømmende liste over alle relevante uddannelser på positivlisten, men i stedet eksempler på væsentlige uddannelsesområder. Her følger tre eksempler på hvordan punktet Eksempler på uddannelse, kan beskrives:
- Vi ønsker at styrke vores medarbejderes almene færdigheder inden for læsning og skrivning især dansk - også for vores udenlandske medarbejdere - men også engelsk. Vi har også planer om at tilbyde en frivillig ordblindescreening. Behovet for en bedre forståelse for IT og Digitalisering ønskes bibragt gennem fx FVU Digital.
- Vores behov for at styrke medarbejdernes arbejde med automation, innovation og digitalisering søges dækket via bl.a. relevante akademiuddannelser og udvalgte moduler af diplomuddannelserne.
- De ufaglærte medarbejdere søges via deltagelse i udvalgte og meritgivende AMU-kurser at få et godt grundlag for at fortsætte med en voksenlærlingeuddannelse til industrioperatør og lager- og terminaluddannelsen.
Trin 4: Sådan udfylder man: Om øvrige udgifter er aftalt:
I dette punkt skal det beskrives hvilke aftaler, der er lavet mellem virksomheden og medarbejderne om hvordan medarbejdernes udgifter til fx transport, kost og logi dækkes ved deltagelse i uddannelsen.
Det er vigtigt at have afklaret på forhånd, fordi IKUF ikke dækker omkostninger på bagkant. Det vil sige, at omkostninger, der ikke er beskrevet i rammeaftalen, ikke kan dækkes senere.
Herefter skal det valgte uddannelse markeres med et kryds i de hvide bokse.
Bemærk: Hvis I ikke afkrydser alle felter (skal man sætte kryds i alle felter???), skal I være opmærksomme på, at rammeaftalen skal fornys – eller opdateres, med en ny uddannelsesretning (uddannelsesspor), hvis behovet opstår senere.
Evt.
Hvis der senere opstår et behov for at uddanne medarbejdere inden for et andet spor, end det der først er markeret, skal rammeaftalen enten fornys eller opdateres.
Trin 5: Sådan skal rammeaftalen attesteres:
Når alle felterne i rammeaftalen er udfyldt skal den attesteres.
Det er medarbejderrepræsentantens eller tillidsrepræsentantens ansvar at attestere rammeaftalen, og det gøres med NEM ID eller MIT ID.
Rent praktisk modtager medarbejderrepræsentanten en mail fra den person fra virksomheden, der har oprettet rammeaftalen og videresendt den til attestation.
Nu skal medarbejderrepræsentanten trykke på pilen i fletet til venstre for rammeaftalens løbenr.
Herefter skal medarbejderrepræsentanten:
- trykke på fanebladet "Attester"
- afkrydse ”Aftalen attesteres hermed”.
- trykke på feltet ”Attestér og returner til oversigt”.
Hvem der skal attestere rammeaftalen for medarbejderne, afhænger af, hvordan medarbejderne er organiseret på virksomheden. Attestpersonen for medarbejderne er i prioriteret rækkefølge:
- Medarbejderrepræsentant fra uddannelsesudvalget
- Medarbejderrepræsentant fra samarbejdsudvalget
- Tillidsrepræsentant/tillidsmand for den pågældende medarbejdergruppe
- Talsperson for den pågældende medarbejdergruppe,
- Hvis en talsperson ikke er udpeget, kan den største medarbejdergruppe (omfattet af overenskomsten) kontakte den lokale faglige organisation og bede om hjælp til valg af en talsperson.
Der går ca. fire uger, inden rammeaftalen er aktiv.
Allerede når rammeaftalen er attesteret, kan virksomheden oprette individuelle uddannelsesplaner og teknisk set modtage tilskud til uddannelser på positivlisten, hvis reglerne for refusion følges.
Rammeaftalen har i princippet ingen udløbsdato, så længe virksomheden er dækket af overenskomsten. IKUF justerer løbende rammer og vilkår for uddannelsesstøtte og refusion.
IKUF informerer løbende om justeringer og ændrede regler via IKUFs sekretariat eller via organisationerne bag IKUF, som er Dansk Industri og CO-Industri.