Reglerne

Udpegning og afbeskikkelse

I Industriens Uddannelser er det Team LUU, der registrerer udpegninger og afbeskikkelser af medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg (LUU).

Skolen nedsætter det lokale uddannelsesudvalg. Et udvalg kan dække en eller flere uddannelser inden for erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne eller begge områder. Som udvalgsmedlem er du udpeget af din organisation.

Nyt medlem

Hvis du har en ledende stilling og ønsker at være med i et LUU, skal du kontakte din virksomheds arbejdsgiverorganisation for at blive udpeget.

Hvis du er medarbejder og medlem af en fagforening, skal du kontakte din fagforening for at blive udpeget til et LUU.

Når vi får besked fra din organisation om, at du er udpeget som nyt medlem af et LUU, registrerer vi dine oplysninger i vores system. Herefter sender vi dig en velkomstmail, hvor vi kort beskriver opgaverne som LUU-medlem.

Vi sender også en orientering med opdateret medlemsliste til den relevante kontaktperson på den pågældende skole.

Hvert LUU har en konsulent fra Industriens Uddannelser tilknyttet, som vil kontakte dig inden for tre måneder for at følge op på din udpegning og svare på de spørgsmål, du måtte have.

Hvis du udtræder af LUU

Vi skal have besked, hvis du udtræder af dit udvalg.

Når vi får besked om din udtrædelse, registrerer vi det i vores system og orienterer de relevante parter, samt sender en opdateret medlemsliste til skolen.

Du behøver derfor kun at give besked til os i Team LUU eller til din organisation.

Forretningsordener

Industriens Uddannelser har udarbejdet tre forslag til forretningsordener til brug i de lokale uddannelsesudvalg.

Vi modtager gerne kommentarer til forretningsorden fra udvalgene.

Har du spørgsmål omkring dine LUU-opgaver, er du velkommen til at kontakte os i Team LUU her