Vi søger en engageret, nysgerrig og detaljeorienteret studentermedhjælper, der vil være med holde vores digitale platforme skarpe og brugervenlige, understøtte vores digitale kommunikation samt drift af en række websites og platforme. Du bliver en del af et team, der arbejder med alt fra webudvikling, kampagner og nyhedsformidling til dataudtræk og kvalitetssikring.
Lige nu er vi i gang med et stort og spændende projekt: at udvikle et helt nyt iu.dk – og du får mulighed for at spille en vigtig rolle i den proces.
Hvad kommer du til at lave?
Du får en bred vifte af opgaver, hvor du både arbejder kreativt og teknisk, blandt andet:
- Opdatere og vedligeholde vores websites (iu.dk, amukurs.dk, hands-on.dk m.fl.)
- Kvalitetssikre indhold – korrektur, tjekke links mv.
- Vedligeholde mediebibliotek og andre back-end-opgaver
- Opdatering af intern vidensbank og understøttelse af opgaver i NemTilmeld
- Dataudtræk og analyse fra digitale platforme (GA4, Matomo, Ritzau m.fl.)
- Support og indholdsarbejde i forbindelse med opbygning af nyt iu.dk
- Opbygge og vedligeholde kampagnesites
- Websupport – håndtering af henvendelser internt i huset
- Ad hoc-opgaver i teamet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en god forståelse for brugervenlighed og digitale brugerrejser
- Er skriftligt stærk og har øje for god og korrekt kommunikation
- Har interesse for CMS-systemer – fx Umbraco eller lignende
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver
- Har lyst til både rutineopgaver og nye udfordringer
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og hjælpsomt team, der prioriterer godt samarbejde
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digital kommunikation og web
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, med værdifulde opgaver og med fokus på god kommunikation
- Arbejdstid på ca. 10-15 timer om ugen, der tilrettelægges efter aftale.
Hvem er Industriens Uddannelser?
Hos Industriens Uddannelser bliver du en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode relationer. Vi har en mangfoldighed af opgaver og funktioner, som samlet sikrer, at vi udvikler og administrerer 42 erhvervsuddannelser og knap 1.000 arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område. Vi administrerer tre kompetencefonde og håndterer over 100 projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter.
Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F Industri.
Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme og høje arbejdsglæde. Læs om os, vores vision, vores kerneopgaver og de organisationer, vi arbejder for på iu.dk.
Du kan også følge os på vores SoMe-kanaler:
Din ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 7. november 2025 ved at klikke på ”Søg jobbet”.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Louise Kvist Thomsen, tlf. 26 17 13 27 eller på lkt@iu.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
        