49404054332 Ee9fe87297 O
18 januar 2020

Her er industriens nye danmarksmestre

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 45 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.

De er blevet testet til deres yderste, deltagerne i DM i Skills 2020. Siden undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil torsdag skød danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser i gang i Bella Center i København, har de dystet i bl.a. præcision, innovation, sikkerhed og hurtighed.

Lørdag eftermiddag kulminerede de mange timers hårde arbejde og flere måneders forberedelser så med kåringen af hvert fags vindere, som nu kan kalde sig danmarksmestre.

Statsministeren takkede deltagerne og hyldede vinderne

Statsminister Mette Frederiksen overrakte trofæer og uddelte håndtryk til vinderne. Hun benyttede også muligheden for at takke alle deltagerne for deres indsats.

- Først og fremmest en kæmpe tak for at træffe det valg, som i virkeligheden er det sværeste valg – for det er det blevet i dagens Danmark at tage en erhvervsuddannelse. I har taget stilling, I er gået jeres egen vej fordi I vil noget for jer selv og med jeres fag. Kæmpe tillykke til jer alle sammen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker og entreprenørmaskinmekaniker samt grafisk tekniker og mediegrafiker.

Billeder af vinderne bliver tilgængelige på Skills Denmarks Flickr-konto.

Her er vindernes navne, virksomheder og skoler:

Automatiktekniker

Jens Skallerup Jensen

Strøm Hansen A/S

TECHCOLLEGE

 

Industritekniker

Sander Hem Münchow

Nymann Teknik

TECHCOLLEGE

 

Karrosseritekniker

Christian Bjerregaard Sambleben

Jydsk Automobil Centrum Randers

College 360

 

Klejnsmed

Axel Lundorff

Værum Stålindustri A/S

Tradium

 

Personvognsmekaniker

Casper Østergaard

Nyholm Auto

Uddannelsescenter Holstebro

 

Lastvognsmekaniker

Mathias Erforth Hinrichsen

Mogens Jensen A/S

TEC

 

Entreprenørmaskinmekaniker

 Mikkel Egebjerg Hansen

Stemas Maskinsalg A/S

Erhvervsskolerne Aars

 

Grafisk tekniker

Patrick Jul Hansen

Kailow A/S

TECHCOLLEGE

 

Mediegrafiker

Ida Mikkelsen

Kontrapunkt Group

Roskilde Tekniske Skole

 

Læs pressemeddelelser om vinderne

 

Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 45 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.

Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2021.

 

Foto: Per Daugaard

Kontakt os gerne og hør nærmere