Søg midler til lærepladsopsøgende aktiviteter

Uge 25 IL Pris

Jeres lokale uddannelsesudvalg har mulighed for at søge midler til lærepladsopsøgende aktiviteter gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) to gange årligt, den 1. marts og den 1. september. AUB-midlerne har som hovedformål at fremme oprettelsen af flere lærepladser og dermed bidrage til uddannelsen af flere faglærte medarbejdere.

AUB yder økonomisk støtte til både offentlige og private arbejdsgivere samt erhvervsskoler, faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (LUU). Det er dog et krav, at ansøgningerne først bliver godkendt og underskrevet af de relevante centrale faglige udvalg, før de kan sendes til AUB.

Hvis din skole arbejder med særlige fokusområder, kan AUB-midler være en værdifuld ressource til at fordybe sig i et projekt eller løfte kvaliteten inden for et specifikt område.

Eksempler på anvendelse af midlerne 

  • Frikøb af faglærere til virksomhedsbesøg med henblik på at skabe flere lærepladser
  • Afholdelse af karrieredage for at øge synligheden omkring virksomhedernes lærlingepladser
  • Vejledning af elever om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Fristen for at søge om tilskud er fredag den 6. februar 2026.  

Sådan søger I
  1. Hent ansøgningsblanketten på www.virk.dk
  2. Udfyld blanketten med relevante oplysninger og en beskrivelse af jeres projekt
  3. Send blanketten til aub@iu.dk
  4. Ansøgningen behandles af det faglige udvalg
  5. Det faglige udvalg videresender ansøgningen til AUB

Hent ansøgningsblanket