Uge 24 Ml Pris
14 juni 2023

Sidste chance - om en måned lukker vi for indstillinger til ML-Prisen 2023

Hvis du vil have en nyudlært svend fra metalindustrien i betragtning til ML-Prisen 2023, er det ved at være sidste chance for at indstille.

Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddelt ML-Prisen til 25 nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.

Og det er stadig muligt at komme i betragtning til en af de fornemme statuetter. Vi modtager indstillinger helt frem til 14. juli 2023 kl. 23.59. Klik her og indstil en lærling. 

De afgørende indstillinger

Før man som lærling kommer i betragtning til ML-Prisen, skal følgende kriterier opfyldes:

  • Lærlingen skal indstilles både af oplæringsvirksomheden og erhvervsskolen, og begge parter skal udfylde hver deres indstillingsformular.
  • Lærlingen skal have gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven.
  • Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen.

Skuemestre, der har overværet svendeprøven, kan også indstille en lærling til ML-Prisen, men skuemesterens indstilling kan ikke stå alene. Skuemesterindstillingerne har udelukkende til formål at understrege lærlingens faglige niveau. 

ML-Prisen gives fortrinsvist til lærlinge, der er medlem af Dansk Metal, og som er udlært på en af DI's eller TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.

Hvem kan indstilles hvornår?

Lærlinge, der aflægger svendeprøve i perioden fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023, kan indstilles til ML-Prisen 2023. Indstillingsvinduet lukker 14. juli 2022 kl. 23.59. Vi forventer at give besked primo september 2023. 

Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddelt ML-Prisen til 25 nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Anne Witt Thomsen

Projektkoordinator

Telefon

33 77 91 60

Mobil

30 90 54 74

E-mail

awt@iu.dk