Når dørene slås op til EuroSkills 2025 i Messecenter Herning, er der på en gang tale om danmarkshistoriens største uddannelsesevent og den største EuroSkills-konkurrence nogensinde målt på antal fagatleter. Gør dig klar – det bliver hurtigere, højere og stærkere end nogensinde
Mærk fællesskabet – deltag i ceremonierne
Når fagatleterne trækker i landsholdstrøjen, får de en følelse af at være en del af noget større. Vil du opleve lidt af magien? Så er det nu, du skal sikre dig billet til åbnings- og afslutningsceremonierne. Det bliver to festlige fejringer fyldt med farver, energi og fællesskab. Til afslutningsceremonien kan du også overvære medaljeoverrækkelsen, når Europas bedste fagatleter er fundet.
Du kan købe billetter til ceremonierne
Billetter og praktisk info - EuroSkills Herning 2025
Hvor: Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7, 7400 Herning
Hvornår: Åbningsceremoni den 9. september kl. 19-20.30. Afslutningsceremoni den 13. september kl. 18.30-21.
Hep på fagatleterne
I tre dage skal de danske fagatleter svejse, lodde og programmere til (forhåbentlig) den helt store guldmedalje. Og fortvivl ej, hvis en af dine skills ikke er at se forskel på mesterværk og makværk. På konkurrencestandene står lærlinge og fageksperter klar til at formidle konkurrencerne og give dig den maksimale publikumsoplevelse. Hold øje med Know a Skill-områderne.
Hvor: Messecenter Herning. Metalindustriens fagatleter dyster i Danfoss hal C, hal D og hal H. Fagatleterne fra Snedkerfagets Fællesudvalg og Grafisk Uddannelsesudvalg dyster i hhv. hal M og H
Hvornår: Konkurrencerne finder sted den 10.-12. september kl. 09.00-17.00
Se oversigt over fagatleterne, og hvor de dyster
Oplev fagene med egne hænder
Når startfløjtet lyder til EuroSkills i Herning Messecenter, kan du også teste dine skills. På Try a Skill-områderne kan du få maskiner og materialer mellem hænderne, mærke hvordan arbejdet føles og – hvis du er uddannelsessøgende – blive klogere på, om faget er noget for dig. Du kan fx svejse din egen miniskovl, styre en batteridrevet gravemaskine og finde ud af, om du kan stoppe en oversvømmelse. Alt sammen i selskab af dygtige lærlinge, der er klar til at dele tips og tricks – og måske et par gode historier om deres egen vej ind i faget.
Kig forbi vores Try a Skill-områder – og tag din nye skill (og måske en præmie!) med hjem.
Hvor: Messecenter Herning
Metalindustriens uddannelser har Try a Skill i Hal D, stand 3079 og Hal C, stand 2572-2573.
Snedkernes Uddannelser har Try a Skill i Hal M, stand 9463.
De grafiske uddannelser har Try a Skills i Hal H, stand 6060.
Hvornår: 10.-12 september kl. 9-17
Få det fulde overblik over aktiviteterne
Mød lærlinge fra industrien og lav dine egne solbriller
Besøg DI Produktion, hvor du sammen med plastmagerlærlinge kan lave dine helt egne solbriller. På standen har du også mulighed for at få en snak med nogle af de lærlinge, der er med til at få industrien til at køre, fx procesoperatører, plastmagere og værktøjsmager.
Hvor: Messecenter Herning, hal C
Hvornår: 10.-12 september kl. 9-17
Se racerkører Alba Hurup Larsen teste sine tekniske skills
Vær med når 16-årige racerkører Alba Hurup Larsen besøger Try-a-skill for Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Alba er spirende Formel 1-stjerne og en del af Ferraris talentprogram, men rækker hendes racerskills også til de tekniske udfordringer på Try-a-skill?
Hvor: Messecenter Herning, hal C eller D
Hvornår: 11. september om formiddagen
Deltag i Uddannelsesjagten – og vind chokolade
Er du ved at gå sukkerkold, eller skal du have stillet din quiz-sult, så hold øje med Uddannelsesjagten, som du finder på konkurrencestandenes Know a Skill-hjørner. Vær med i jagten ved at scanne QR-koden på en af de høje pyloner og besvare spørgsmålet. Herefter går du videre til en af de andre konkurrencestande for at få et nyt spørgsmål. Når du besvaret minimum fire spørgsmål, får du en guldbarre som præmie. – Og du kan også være med i lodtrækningen om en Toms Familiepakke. Hvert besvaret spørgsmål giver et lod i konkurrencen.
Hvor: Messecenter Herning. Konkurrencestandenes Know a Skill-hjørner i Danfoss hal C, hal D og hal H.
Hvornår: 10.-12 september kl. 9-17
Jagt point på en bæredygtig mission – og vind en præmie
Er du klar på en mission? The Green Mission er en skattejagt, hvor du jagter QR-koder, der ikke kan ses med det blotte øje. Bag hver QR-kode gemmer sig spørgsmål og udfordringer, der tester din viden om konkurrencefagenes arbejde med bæredygtighed – og samtidig giver dig en guidet tur rundt i fagområderne.
Når du har svaret rigtigt på mindst 15 spørgsmål, kan du hente en præmie. Finder du alle 38 QR-koder og svarer rigtigt, venter der en ekstra belønning.
Hvor: Messecenter Herning. I konkurrenceområderne – vi kan ikke afsløre hvor.
Hvornår: 10.-12 september kl. 9-17
Mød vaskeægte Boss Ladies og afprøv dine mekaniker skills
Hos Boss Ladies står bl.a. Alberte, Astrid, Michelle, Ditte og Olivia klar til en snak om at være kvindelig lærling i metalindustrien og autobranchen. Du kan afprøve, hvor hurtig du er til at skifte dæk.
Hvor: Messecenter Herning, hal M
Hvornår: 10.-12 september kl. 9-17
Se vores digitaliseringsminister dyste i speed typing
Hvem er den hurtigste speed typer? Vores digitaliseringsminister Carline Stage eller en datateknikerelev? Det finder du ud af torsdag når Caroline Stage stiller op i en dyst om speed typing.
Hvor: Messecenter Herning, hal H
Hvornår: 11. september kl. 10.40
Praktisk info
Hvor: Konkurrencerne finder sted i MCH Messecenter Herning. Adressen er Vardevej 1, 7400 Herning. Indgang Vest er hovedindgang
Hvornår: Åbningstider er den. 10.-12. september kl. 09.00-17.00. Det er i disse tidsrum, konkurrencerne finder sted.
Adgang: Der er gratis adgang til MCH Messecenter Herning, og du behøver ikke booke billet. Vil du deltage i åbnings- og afslutningsceremonierne, er billet påkrævet. Ceremonierne finder sted i Jyske Bank Boxen hhv. den 9. og 13. september. Læs mere her
Du kan finde praktisk info om parkering, garderobe, mad og drikke m.m. her.
Du kan downloade et kort over området her
Du kan også hente appen EuroSkills Herning 2025 i App Store eller Google Play